Nye eu-regler vender op og ned på danske bankers compliance

De danske banker står midt i en afgørende forandring. Et nyt sæt EU-regler er netop trådt i kraft og stiller helt nye krav til finanssektoren – krav, der i både omfang og karakter vender op og ned på den måde, bankerne arbejder med compliance på. Hvor compliance tidligere primært har været et spørgsmål om at leve op til nationale standarder, skal bankerne nu forholde sig til et langt mere komplekst og omfattende europæisk regelsæt.

Det betyder, at både ledelse, medarbejdere og særligt compliance-afdelinger må tilpasse sig nye procedurer og investeringer i teknologi, der kan understøtte den øgede regulering. Samtidig åbner de nye regler op for en række udfordringer og muligheder, både for bankerne selv og deres kunder. Artiklen her dykker ned i baggrunden for de nye EU-regler, ser nærmere på de konkrete krav og undersøger, hvordan de påvirker hverdagen i danske banker – nu og i fremtiden.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Baggrunden for de nye EU-regler

Baggrunden for de nye EU-regler skal findes i et ønske om at skabe et mere ensartet og robust finansielt marked på tværs af medlemslandene, hvor både forbrugernes og samfundets interesser varetages bedre end hidtil. I kølvandet på en række finansielle skandaler og hvidvaskningssager – blandt andet med dansk involvering – har der været et betydeligt politisk og regulatorisk pres for at styrke kontrollen med banker og finansielle institutioner.

EU ønsker at forebygge finansiel kriminalitet, beskytte forbrugerne mere effektivt og øge gennemsigtigheden i den finansielle sektor.

Disse ambitioner har ført til en række lovgivningsinitiativer, herunder opdateringer af direktiver og forordninger som blandt andet EU’s fjerde og femte hvidvaskdirektiv, MiFID II og den kommende Digital Operational Resilience Act (DORA).

Samtidig har den teknologiske udvikling og det stigende omfang af grænseoverskridende bankaktiviteter gjort det nødvendigt at harmonisere reglerne, så nationale forskelle ikke længere kan udnyttes til at omgå kontrolforanstaltninger.

For danske banker betyder det, at de ikke alene skal leve op til nationale krav, men nu bliver underlagt et mere detaljeret og omfattende europæisk regelsæt, der stiller større krav til dokumentation, risikovurdering og løbende overvågning. Formålet er at sikre, at alle banker inden for EU arbejder ud fra de samme standarder, hvilket skal styrke tilliden til det finansielle system og skabe lige vilkår for konkurrence på tværs af landegrænser.

Hvilke krav stilles der nu til danske banker?

De nye EU-regler medfører en markant skærpelse af kravene til danske banker, især inden for områder som hvidvaskforebyggelse, kundekendskab (KYC) og rapportering. Bankerne skal nu gennemføre mere grundige baggrundstjek af både nye og eksisterende kunder og sikre, at deres dataindsamling og dokumentation lever op til de strengere europæiske standarder.

Derudover stilles der øgede krav til risikovurdering og løbende overvågning af transaktioner, ligesom bankerne skal kunne dokumentere deres compliance-indsats over for både nationale og europæiske tilsynsmyndigheder.

En væsentlig ændring er også, at ansvaret for at sikre overholdelse af reglerne i højere grad placeres hos ledelsen, hvilket betyder, at topledelsen skal være mere involveret i bankens compliance-strategi og -processer end tidligere. Samlet set betyder de nye krav, at danske banker skal investere i både ressourcer, teknologi og uddannelse for at kunne leve op til det øgede reguleringspres.

Sådan påvirkes bankernes daglige arbejde

Indførelsen af de nye EU-regler har markant ændret hverdagen for danske banker og deres medarbejdere. Hvor compliance tidligere kunne opfattes som en mere perifer funktion, er kravene nu blevet integreret i næsten alle aspekter af den daglige drift.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Bankernes processer for kundekendskab (KYC), overvågning af transaktioner og rapportering til myndigheder er blevet både mere komplekse og tidskrævende. Medarbejderne skal nu løbende indsamle og opdatere oplysninger om kunder, og enhver mistænkelig aktivitet skal rapporteres hurtigere og mere detaljeret end før.

Det betyder, at frontlinjemedarbejdere og rådgivere i højere grad skal indgå i samarbejde med compliance-afdelingen og have en grundigere forståelse for de nye regler.

Samtidig er der indført flere interne kontroller og dokumentationskrav, hvilket kræver omfattende oplæring og ressourcer. Mange banker har måttet investere i nye IT-systemer og justere arbejdsgange for at kunne leve op til de skærpede krav om sporbarhed og transparens i alle kundetransaktioner.

For flere medarbejdere opleves det som et øget administrativt pres, men på længere sigt forventes det, at en mere systematisk tilgang til compliance vil styrke bankernes troværdighed og mindske risikoen for bøder og skandaler. Samlet set betyder de nye regler, at compliance ikke længere er en særskilt opgave, men en integreret del af bankernes daglige arbejde på tværs af alle afdelinger.

Compliance-afdelingernes voksende rolle

De nye EU-regler har ført til en markant opprioritering af compliance-funktionen i danske banker. Hvor compliance tidligere primært blev opfattet som en kontrolfunktion, er afdelingerne i dag centrale aktører i den strategiske udvikling af bankernes forretning.

Det skyldes, at de nye og mere komplekse krav kræver løbende overvågning, tolkning og implementering af et væld af regler inden for blandt andet hvidvask, databeskyttelse og bæredygtighed. Compliance-afdelingerne samarbejder i stigende grad tæt med både IT, forretningsudvikling og ledelse for at sikre, at banken ikke blot lever op til kravene, men også udnytter dem til at styrke forretningen.

Det betyder også, at der stilles større krav til kompetencer, ressourcer og specialiseret viden i compliance-afdelingerne, som nu forventes at kunne agere proaktivt og rådgivende – ikke kun reaktivt og kontrollerende.

Teknologi og digitalisering som compliance-værktøj

Digitalisering og ny teknologi spiller en stadig større rolle i bankernes arbejde med compliance, især i lyset af de seneste EU-regler. For at håndtere de øgede krav til dokumentation, overvågning og rapportering investerer danske banker massivt i avancerede IT-systemer, automatisering og kunstig intelligens.

Automatiserede compliance-løsninger kan eksempelvis identificere mistænkelige transaktioner eller overvåge kundeadfærd i realtid, hvilket frigør ressourcer og reducerer risikoen for menneskelige fejl.

Samtidig gør digitaliseringen det lettere at indsamle, analysere og lagre store datamængder, så banken hurtigt kan fremvise den nødvendige dokumentation overfor myndighederne. På den måde bliver teknologi ikke kun et værktøj til effektivisering, men også en forudsætning for at kunne leve op til de komplekse og dynamiske krav, som de nye EU-regler stiller.

Risici og muligheder for kunderne

De nye EU-regler medfører både risici og muligheder for bankkunderne. På den ene side kan de skærpede krav til compliance betyde, at kunderne oplever mere bureaukrati, længere behandlingstider og øgede krav om dokumentation i forbindelse med eksempelvis låneansøgninger eller kontooprettelser.

Dette kan for nogle føles besværligt og skabe frustration. På den anden side er formålet med reglerne at styrke beskyttelsen af kundernes midler og personlige oplysninger samt at forhindre økonomisk kriminalitet som hvidvask og svindel. Det kan give kunderne øget tryghed og tillid til banksektoren.

Desuden kan digitaliseringen af compliance-processerne føre til mere effektive og brugervenlige løsninger, som på sigt kan skabe nemmere adgang til bankens services og hurtigere sagsbehandling. Samlet set betyder de nye regler, at kunderne må forvente nogle ændringer i deres samspil med banken, men at disse ændringer på sigt kan komme dem til gode gennem højere sikkerhed og bedre service.

Danske bankers vej mod fremtidens regulering

Danske bankers vej mod fremtidens regulering kræver både omstillingsevne og strategisk fremsyn. De nye EU-regler betyder, at banker ikke længere kan nøjes med at opfylde de eksisterende compliance-krav, men må forvente løbende justeringer og øget kompleksitet i reguleringen. For at imødekomme dette arbejder flere danske banker allerede nu på at styrke deres interne processer, investere i nye digitale løsninger og uddanne medarbejdere i de nyeste standarder.

Samtidig samarbejder branchen tættere med myndigheder og interesseorganisationer for at sikre en fælles forståelse af de nye regler og deres praktiske konsekvenser.

Dette samarbejde og den øgede fokus på innovation kan ikke alene ruste bankerne til at opfylde fremtidige krav, men også styrke deres konkurrenceevne på tværs af grænser. Vejen mod fremtidens regulering er således ikke kun en udfordring, men også en mulighed for de danske banker til at positionere sig som foregangseksempler i et mere reguleret og transparent finansielt landskab.