Hvidvaskloven strammes: Hvad skal banker og advokater være opmærksomme på?

Hvidvask er et voksende samfundsproblem, og de seneste år har myndighederne haft et øget fokus på at forhindre, at penge fra kriminalitet finder vej ind i det finansielle system. Som svar på både nationale og internationale krav er hvidvaskloven blevet strammet betydeligt, og det stiller nye og mere omfattende krav til især banker og advokater. For disse aktører betyder det, at compliance-arbejdet er blevet både mere komplekst og afgørende for at undgå alvorlige sanktioner.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke nye krav og skærpede procedurer, der følger med den reviderede hvidvasklov, og hvad det konkret betyder for praksis i banker og advokatfirmaer. Vi gennemgår, hvordan man identificerer risici og mistænkelige transaktioner, hvordan kravene til kundekendskab og overvågning er blevet intensiveret, samt hvilke særlige udfordringer advokater står overfor. Endelig ser vi på, hvordan teknologiske løsninger kan hjælpe, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis reglerne ikke overholdes. Målet er at give et overblik over de vigtigste opmærksomhedspunkter og hjælpe banker og advokater med at navigere sikkert i det nye hvidvasklandskab.

Nye krav og skærpede procedurer i hvidvaskloven

Med de seneste opdateringer til hvidvaskloven indføres der en række nye krav og skærpede procedurer, som både banker og advokater skal tage højde for i deres daglige arbejde. Blandt de væsentligste ændringer er et øget fokus på dokumentation og sporbarhed i forhold til kunders identitet og de bagvedliggende formål med transaktioner.

Der stilles nu skærpede krav til risikobaserede vurderinger, hvilket betyder, at virksomheder skal kunne dokumentere, at de har foretaget en grundig risikovurdering af både eksisterende og nye kunder.

Desuden er der kommet mere detaljerede krav til, hvordan virksomheder skal tilrettelægge deres interne kontroller og procedurer, herunder krav om regelmæssig opdatering af politikker og uddannelse af medarbejdere.

For både banker og advokater indebærer det, at compliance-funktionen skal styrkes, og at der skal afsættes flere ressourcer til løbende overvågning og rapportering af mistænkelige aktiviteter. Samlet set betyder de nye krav, at både dokumentationsbyrden og ansvaret for at forebygge hvidvask er blevet væsentligt skærpet.

Risikovurdering: Hvordan spotter man mistænkelige transaktioner?

En effektiv risikovurdering er afgørende for at kunne identificere og forebygge hvidvask gennem mistænkelige transaktioner. For at spotte potentielle risici skal banker og advokater først forstå deres kunders normale adfærd og transaktionsmønstre.

• Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.

Mistænkelige transaktioner kan blandt andet omfatte usædvanligt store beløb, komplekse eller uigennemsigtige betalingsstrukturer, eller transaktioner til og fra højrisikolande. Også hyppige kontantindskud, gentagne overførsler uden klar forretningsmæssig begrundelse eller pludselige ændringer i kundens finansielle aktiviteter kan være faresignaler.

Her finder du mere information om Ulrich Hejle.

Det er vigtigt at kombinere både automatiserede overvågningsværktøjer og medarbejderens faglige dømmekraft, så potentielt mistænkelige forhold hurtigt kan afdækkes og undersøges nærmere. Grundig dokumentation og løbende opdatering af risikovurderingen er desuden afgørende for at leve op til hvidvasklovens skærpede krav.

Kundekendskab og løbende overvågning

Et centralt element i de skærpede krav i hvidvaskloven er, at banker og advokater skal have et grundigt og opdateret kendskab til deres kunder – også kaldet KYC (Know Your Customer). Det betyder, at man ikke blot ved oprettelse af kundeforholdet skal indsamle og verificere oplysninger om kundens identitet, ejerstruktur og formål med forretningsforbindelsen, men også løbende skal overvåge kundens transaktioner og adfærd.

Løbende overvågning indebærer, at man regelmæssigt vurderer, om der er sket ændringer i kundens risikoprofil, eller om der opstår mistænkelige mønstre, som kan indikere hvidvask eller terrorfinansiering.

Dette kræver både en risikobaseret tilgang og effektive interne procedurer, så man hurtigt kan reagere på advarselsflag og sikre, at forpligtelserne efterleves i praksis. Manglende eller utilstrækkelig overvågning kan have alvorlige konsekvenser, ikke kun for den enkelte medarbejder, men også for virksomheden som helhed.

Advokaters særlige udfordringer og ansvar

Advokater har en særlig position, når det gælder hvidvasklovens krav, fordi de både skal værne om klientfortroligheden og samtidig leve op til lovgivningens krav om indberetning af mistænkelige transaktioner. Dette kan give anledning til dilemmaer, hvor advokaten skal balancere mellem tavshedspligten og pligten til at gribe ind ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvidvaskloven pålægger advokater at foretage grundige risikovurderinger af klienter og sager, hvilket kan være komplekst, især når advokaten ikke direkte håndterer klientens penge, men yder rådgivning, der indirekte kan bruges til hvidvask.

Derudover betyder lovens skærpede krav, at advokater skal kunne dokumentere deres procedurer og overvejelser, samt sikre, at alle medarbejdere er uddannet i at spotte og håndtere mistænkelige forhold. Advokatbranchen oplever således et stigende pres for at tilpasse interne politikker og arbejdsgange, så de både lever op til de etiske standarder og den lovgivningsmæssige forpligtelse – og det kræver løbende opmærksomhed og ressourcer.

Teknologiske løsninger og automatisering i hvidvaskkontrollen

Indførelsen af nye teknologiske løsninger og øget automatisering spiller en stadig større rolle i bankernes og advokatkontorernes arbejde med hvidvaskkontrol. Hvor den traditionelle kontrol i høj grad har været baseret på manuelle processer og stikprøver, har digitaliseringen åbnet op for langt mere avancerede og effektive metoder til både at identificere og forebygge hvidvask.

Moderne softwareløsninger, ofte baseret på kunstig intelligens og machine learning, kan analysere enorme datamængder og transaktionsmønstre på kort tid og spotte uregelmæssigheder, der ellers ville kunne undgå det menneskelige øje.

Det betyder for eksempel, at systemerne løbende kan overvåge kundernes adfærd og automatisk generere advarsler ved mistænkelige transaktioner, som afviger fra det normale mønster.

For banker og advokater betyder det ikke bare en mulighed for at efterleve de nye og skærpede krav i hvidvaskloven, men også en langt mere effektiv ressourceanvendelse, hvor medarbejderne kan fokusere på de særligt komplekse sager, mens systemerne håndterer de rutinemæssige kontroller.

Samtidig giver automatiseringen bedre dokumentation og sporbarhed, hvilket kan være afgørende i tilfælde af kontrolbesøg fra myndigheder eller interne audits. Dog stiller den teknologiske udvikling også krav til løbende opdatering og tilpasning af både systemer og medarbejderkompetencer, så de nye løsninger faktisk understøtter en effektiv og lovmedholdelig hvidvaskkontrol. Det er derfor vigtigt, at banker og advokatkontorer ikke blot investerer i ny teknologi, men også sikrer, at implementeringen sker med fokus på både datasikkerhed, juridiske krav og løbende uddannelse af personalet.

Konsekvenser ved manglende efterlevelse – bøder, omdømme og ansvar

Manglende efterlevelse af hvidvaskloven kan få alvorlige konsekvenser for både banker og advokater. Først og fremmest risikerer virksomhederne betydelige bøder, hvis Finanstilsynet eller Advokatsamfundet konstaterer brud på reglerne – og bødeniveauet er i de senere år steget markant i takt med den øgede politiske bevågenhed på området.

Men konsekvenserne stopper ikke ved økonomiske sanktioner. Offentliggørelse af påtaler og bøder kan skade virksomhedens omdømme, hvilket kan føre til tab af kunder og forretningsmuligheder.

Derudover kan ledelsen og de ansvarlige medarbejdere i værste fald pålægges personligt ansvar, hvis manglende kontrol eller grove forsømmelser ligger til grund for overtrædelserne. Derfor er det afgørende, at organisationer prioriterer efterlevelse af hvidvaskreglerne højt og sikrer, at interne procedurer og kontroller er tidssvarende og tilstrækkelige.