Hvidvaskdirektivet 2024: Sådan skal banker og virksomheder forberede sig

I 2024 træder en række nye og skærpede regler i kraft som følge af det reviderede hvidvaskdirektiv fra EU. Kravene til banker, finansielle institutioner og en lang række virksomheder bliver mere omfattende – både hvad angår forebyggelse, overvågning og rapportering af mistænkelige transaktioner. Direktivet har til formål at dæmme op for økonomisk kriminalitet, men medfører samtidig betydelige forandringer i den daglige praksis for de berørte aktører.

For at sikre compliance og undgå alvorlige sanktioner er det afgørende, at virksomheder og banker forstår de nye krav og forbereder sig grundigt. Det indebærer bl.a. skærpet kundekendskab, løbende risikovurdering, brug af avancerede teknologiske løsninger samt styrkelse af interne politikker og uddannelse af medarbejdere. Samtidig bliver samarbejdet på tværs af grænser og brancher endnu vigtigere for effektivt at kunne bekæmpe hvidvask.

I denne artikel får du et overblik over de vigtigste ændringer i hvidvaskdirektivet 2024 og en praktisk guide til, hvordan banker og virksomheder bedst muligt kan forberede sig på at leve op til de nye regler.

Overblik over hvidvaskdirektivet og de seneste ændringer

Hvidvaskdirektivet udgør det centrale EU-regelsæt, der skal forhindre, at det finansielle system misbruges til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Direktivet har gennemgået flere revisioner siden den første version i 1991, og med de seneste ændringer i 2024 er kravene til banker og virksomheder blevet yderligere skærpet.

Formålet med de nyeste tiltag er at styrke gennemsigtigheden, forbedre kundekendskabet og harmonisere indsatsen mod økonomisk kriminalitet på tværs af medlemslandene. Ændringerne omfatter blandt andet udvidede krav til identifikation af reelle ejere, øgede forpligtelser til løbende overvågning af kunder samt skærpede krav til rapportering af mistænkelige transaktioner.

Derudover indføres der nye procedurer og værktøjer, som skal sikre, at virksomheder kan reagere hurtigt på potentielle trusler. Samlet set betyder ændringerne, at både finansielle institutioner og andre omfattede virksomheder skal forberede sig på en mere grundig og systematisk tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Hvem er omfattet af de nye regler?

De nye regler i hvidvaskdirektivet 2024 omfatter en bred vifte af aktører i både den finansielle og ikke-finansielle sektor. Traditionelt har banker, kreditinstitutter, forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder været omfattet af lovgivningen, men med de seneste ændringer udvides kredsen yderligere.

Nu er blandt andet ejendomsmæglere, revisorer, advokater, spiludbydere, og visse former for udbydere af virtuelle valutaer også underlagt skærpede krav til hvidvaskforebyggelse.

Derudover kan virksomheder, der håndterer større kontantbetalinger eller fungerer som formidlere i større transaktioner, også blive omfattet. Det betyder, at flere virksomheder og brancher end tidligere skal indrette deres forretningsgange efter de nye regler og sikre, at de har de rette procedurer til at identificere og forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Krav til kundekendskab og risikovurdering

Hvidvaskdirektivet 2024 stiller øgede krav til, hvordan banker og virksomheder skal kende deres kunder og vurdere risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Det betyder, at virksomheden skal indhente og løbende opdatere oplysninger om kundens identitet, ejerskabsstruktur og forretningsformål.

Derudover skal der gennemføres en grundig risikovurdering af hver enkelt kunde, hvor både kundetype, geografisk placering og transaktionernes karakter indgår i vurderingen. Hvis en kunde eller transaktion vurderes som særlig risikabel, skal der iværksættes skærpede foranstaltninger, såsom yderligere dokumentationskrav eller øget overvågning.

Direktivet lægger vægt på, at kundekendskabsprocedurer og risikovurderinger ikke er engangsopgaver, men en kontinuerlig proces, der kræver løbende opmærksomhed og opdatering i takt med, at kundens adfærd eller den regulatoriske kontekst ændrer sig. Dette stiller store krav til både systemer og medarbejdere, der skal kunne identificere mistænkelige mønstre og reagere hurtigt på potentielle trusler.

Teknologiske værktøjer til overvågning og rapportering

For effektivt at kunne leve op til de skærpede krav i hvidvaskdirektivet 2024 spiller teknologiske værktøjer en afgørende rolle i både overvågning og rapportering af mistænkelige transaktioner. Moderne IT-løsninger gør det muligt for banker og virksomheder at automatisere store dele af overvågningsprocessen, hvilket sikrer, at potentielle risikotransaktioner hurtigt identificeres og analyseres.

Eksempelvis anvendes avancerede algoritmer og kunstig intelligens til mønstergenkendelse, hvor systemerne kan opdage afvigelser fra kundens normale adfærd eller transaktioner, der falder uden for det forventede risikoprofil.

Få mere viden om Ulrich Hejle her.

Derudover kan automatiserede rapporteringsværktøjer lette indberetningen til relevante myndigheder, hvilket minimerer risikoen for menneskelige fejl og sikrer, at kravene om rettidig og korrekt rapportering overholdes. Investering i disse teknologiske løsninger er derfor ikke blot et spørgsmål om compliance, men også om at effektivisere arbejdsprocesserne og styrke virksomhedens samlede risikostyring.

Styrkelse af interne politikker og uddannelse af medarbejdere

For at imødekomme kravene i hvidvaskdirektivet 2024 er det afgørende, at banker og virksomheder løbende styrker deres interne politikker og sikrer, at medarbejderne er tilstrækkeligt uddannede. Effektive interne politikker skal være tydeligt definerede, tilpasset virksomhedens risikoprofil og løbende opdateres i takt med nye trusler og lovgivningsmæssige ændringer.

Det indebærer blandt andet klare procedurer for kundekendskab, overvågning af transaktioner og indberetning af mistænkelige aktiviteter. Samtidig er regelmæssig uddannelse af medarbejdere uundværlig, så de er i stand til at identificere potentielle tegn på hvidvask og overholde gældende regler i praksis.

Virksomheder bør prioritere både grunduddannelse for nye medarbejdere og løbende opdateringer for det eksisterende personale, så alle er rustet til at håndtere hvidvaskrisici. En stærk intern kultur, hvor alle tager ansvar for at forebygge og opdage hvidvask, er helt central for at sikre overholdelse af direktivet og beskytte virksomheden mod økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser.

Samarbejde på tværs af grænser og brancher

Samarbejde på tværs af grænser og brancher er blevet en central del af kampen mod hvidvask i takt med, at kriminelle i stigende grad udnytter internationale og komplekse forretningsstrukturer. Med hvidvaskdirektivet 2024 stilles der endnu større krav til, at banker og virksomheder deler relevant information og erfaringer både inden for egen branche og på tværs af sektorer og landegrænser.

Effektiv bekæmpelse af hvidvask kræver, at aktørerne samarbejder med myndigheder, politi og andre finansielle institutioner, så mistænkelige transaktioner og mønstre hurtigt kan identificeres og håndteres.

Derudover er deltagelse i internationale netværk og brug af fælles databaser med til at styrke det forebyggende arbejde. For virksomheder betyder det, at de skal være opmærksomme på krav om informationsudveksling, databeskyttelse og koordinering af indsatsen på tværs af organisationer – både nationalt og globalt.

Konsekvenser ved manglende efterlevelse

Manglende efterlevelse af hvidvaskdirektivet kan få alvorlige konsekvenser for både banker og virksomheder. For det første risikerer organisationer betydelige bøder og økonomiske sanktioner, som kan have stor indvirkning på deres omdømme og fortsatte drift.

Derudover kan myndighederne pålægge restriktioner på virksomhedens aktiviteter, eller i værste fald fratage licensen til at drive forretning. Udover de juridiske og finansielle konsekvenser kan manglende efterlevelse også føre til tab af tillid blandt kunder, samarbejdspartnere og investorer.

Dette kan resultere i tab af forretning og svækket konkurrenceevne. Endelig kan ledelsen og nøglemedarbejdere i visse tilfælde holdes personligt ansvarlige, hvilket kan indebære både civilretlige såvel som strafferetlige sanktioner. Det er derfor afgørende at tage hvidvaskreglerne alvorligt og sikre en grundig og løbende efterlevelse af direktivets krav.

Sådan kommer banker og virksomheder godt fra start

For at komme godt fra start med implementeringen af de nye krav i hvidvaskdirektivet 2024 bør banker og virksomheder tage en proaktiv tilgang. Det indebærer først og fremmest, at ledelsen sætter tydelige rammer og prioriterer indsatsen mod hvidvask højt i organisationen.

Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.

Det er vigtigt at foretage en grundig gennemgang af eksisterende politikker, procedurer og teknologiske løsninger for at identificere eventuelle mangler i forhold til de opdaterede krav. Herefter bør der udarbejdes en konkret handlingsplan, der både beskriver nødvendige tilpasninger og tidsrammer for implementering.

Investering i uddannelse af medarbejdere er ligeledes afgørende, så hele organisationen er klædt på til at håndtere de nye forpligtelser. Endelig kan det være en fordel at inddrage eksterne eksperter eller samarbejdspartnere, som kan bistå med specialviden og sikre, at alle processer lever op til gældende lovgivning fra start.