Finansiel rådgivning og ansvar: Hvem hæfter, når investeringen fejler?

Investering er for mange en vej til økonomisk tryghed og vækst, men det indebærer altid en vis risiko. For at navigere sikkert i det komplekse finansielle landskab vælger mange at søge hjælp hos professionelle rådgivere. Men hvad sker der, hvis investeringen ikke går som forventet? Hvem bærer ansvaret, når rådgivningens resultat ikke lever op til forventningerne – investoren selv eller den finansielle rådgiver?

Denne artikel dykker ned i de juridiske rammer for finansiel rådgivning og undersøger, hvordan ansvaret fordeles mellem rådgiver og kunde. Vi ser nærmere på, hvad der sker, når en investering fejler, og hvilke muligheder investoren har for at søge erstatning. Endelig sætter vi fokus på, hvordan både rådgivere og investorer kan samarbejde om at forebygge konflikter og sikre et mere gennemsigtigt og ansvarligt rådgivningsforløb.

Juridiske rammer for finansiel rådgivning

Finansiel rådgivning i Danmark er underlagt en række juridiske rammer, der skal sikre, at investorer modtager kvalificeret og ansvarlig vejledning. De centrale regler findes blandt andet i lov om finansiel virksomhed og MiFID II-reguleringen, der begge fastsætter krav til rådgiverens kompetencer, informationspligt og hensyntagen til kundens individuelle forhold.

Rådgivere skal indhente tilstrækkelige oplysninger om kundens økonomiske situation, investeringsmål og risikovillighed, så de kan yde råd, der er passende og i kundens bedste interesse.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Overholdes disse regler ikke, kan det få både civilretlige og til tider strafferetlige konsekvenser for rådgiveren. Finanstilsynet fører tilsyn med området og kan gribe ind over for rådgivere, der ikke lever op til de lovmæssige krav. Dermed danner de juridiske rammer et fundament, der både beskytter investoren og sikrer tillid til det finansielle marked.

Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.

Rådgiverens ansvar og kundens eget ansvar

Når det kommer til finansiel rådgivning, er ansvarsfordelingen mellem rådgiveren og kunden afgørende. Rådgiveren har et professionelt ansvar for at yde saglig, korrekt og tilpasset rådgivning, der tager udgangspunkt i kundens økonomiske situation, behov og risikoprofil.

Dette indebærer blandt andet at informere om risici, produkter og de mulige konsekvenser af forskellige investeringsvalg. Omvendt har kunden også et ansvar. Kunden skal levere fyldestgørende og ærlige oplysninger om sin økonomi, mål og erfaringer samt læse og forstå det materiale, der udleveres.

Selvom rådgiveren skal vejlede og advare om potentielle faldgruber, fritager det ikke kunden fra selv at træffe informerede beslutninger og søge yderligere oplysninger ved tvivl. Ansvaret for en investering er således delt, og det er ofte samspillet mellem rådgiverens vejledning og kundens egne valg, der afgør, hvem der hæfter, hvis investeringen fejler.

Hvad sker der, når investeringen går galt?

Når en investering går galt, opstår der ofte tvivl om, hvem der bærer det økonomiske ansvar for tabet. Først og fremmest vil banken eller rådgiveren som udgangspunkt ikke hæfte for tab, medmindre det kan dokumenteres, at de har ydet mangelfuld eller fejlagtig rådgivning, som direkte har ført til tabet.

Det betyder, at investoren i de fleste tilfælde selv må bære konsekvensen af investeringsbeslutningen, medmindre der kan påvises rådgivningsfejl, som fx misvisende information, undladelse af at oplyse om risici eller uoverensstemmelser mellem den anbefalede investering og kundens investeringsprofil.

I sådanne tilfælde kan kunden have mulighed for at rejse et erstatningskrav mod rådgiveren. Dette kræver dog ofte en grundig dokumentation af forløbet, blandt andet gennem rådgivningsaftaler, mails eller referater fra møder. I praksis kan det være vanskeligt at føre bevis for rådgiverens ansvar, og mange sager ender i det finansielle ankenævn eller domstolene, hvor ansvaret vurderes konkret fra sag til sag.

Forebyggelse og bedre samarbejde mellem rådgiver og investor

Forebyggelse af konflikter og tab i forbindelse med investeringer starter med et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem rådgiver og investor. Det er afgørende, at rådgiveren fra start sikrer, at investorens økonomiske situation, risikovillighed og investeringshorisont bliver grundigt afdækket og dokumenteret.

Løbende og åben kommunikation er nøglen til at undgå misforståelser – både hvad angår de produkter, der investeres i, og de risici, der er forbundet hermed. Investoren bør desuden stille spørgsmål og sørge for at få skriftlig information om rådgivningens indhold og baggrund.

For rådgiveren handler det om at give fyldestgørende og forståelig information samt at sikre, at rådgivningen er individuelt tilpasset. Ved at have klare forventningsafstemninger og følge op på investeringsforløbet kan begge parter mindske risikoen for uenigheder og økonomiske tab. Samtidig kan grundig dokumentation af hele rådgivningsprocessen være med til at beskytte både rådgiverens og investorens interesser, hvis et investeringsforløb alligevel skulle gå galt.