Esg-rapportering og finanssektoren: Juridiske krav og praktiske konsekvenser

ESG-rapportering – altså rapportering om miljømæssige (Environmental), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold – har på få år bevæget sig fra at være et nicheområde til at udgøre et centralt tema i finanssektoren. Særligt i takt med øgede politiske ambitioner om en bæredygtig omstilling og et mere ansvarligt erhvervsliv stilles der nu omfattende krav til finansielle virksomheders dokumentation og kommunikation af deres ESG-indsats. Det er ikke længere tilstrækkeligt at have gode intentioner; nu er det blevet et regulatorisk krav at kunne dokumentere og rapportere konkrete resultater, risici og muligheder inden for ESG-området.

Denne udvikling betyder, at finanssektoren befinder sig i et krydspres mellem skærpede lovkrav, stigende forventninger fra investorer samt interne ressourcer og processer, der skal tilpasses en ny virkelighed. Artiklen belyser de væsentligste juridiske krav til ESG-rapportering for finansielle virksomheder og diskuterer de praktiske udfordringer og muligheder, som følger i kølvandet på lovgivning og markedsudvikling. Endelig ser vi nærmere på betydningen af ESG-data og fremtidsperspektiverne for, hvordan ESG-rapportering vil forme finanssektoren i de kommende år.

Baggrund: Hvorfor er ESG-rapportering blevet centralt i finanssektoren?

ESG-rapportering er blevet et omdrejningspunkt i finanssektoren, fordi kravene til bæredygtighed og samfundsansvar har ændret sig markant de seneste år. Investorer, myndigheder og kunder stiller i stigende grad krav om gennemsigtighed i forhold til, hvordan finansielle virksomheder håndterer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

EU-lovgivning som taksonomiforordningen og CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) har skærpet de juridiske rammer og gjort ESG-rapportering til et forretningskritisk område.

• Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Samtidig efterspørger markedet mere pålidelige data for at kunne vurdere bæredygtighedsrisici og muligheder, hvilket betyder, at finanssektoren har fået en nøglerolle i omstillingen mod en mere bæredygtig økonomi. ESG-rapportering er derfor ikke blot et spørgsmål om compliance, men også et redskab til risikostyring, forretningsudvikling og opnåelse af konkurrencefordele.

De vigtigste juridiske krav til ESG-rapportering for finansielle virksomheder

Finansielle virksomheder er underlagt en række juridiske krav, når det kommer til ESG-rapportering, som i stigende grad er fastsat gennem både EU-lovgivning og nationale regler. Særligt centrale er EU’s Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som pålægger finansielle institutioner at offentliggøre detaljerede oplysninger om, hvordan de integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i deres forretningsmodeller og investeringsbeslutninger.

SFDR stiller krav om transparens omkring bæredygtighedsrisici og negative bæredygtighedspåvirkninger, mens CSRD udvider kravene til rapportering om bæredygtighed til at omfatte flere virksomheder og mere omfattende information.

Hertil kommer taksonomiforordningen, der definerer, hvilke aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, og som finansielle virksomheder skal forholde sig til i deres rapportering.

Samlet betyder disse regler, at finansielle virksomheder ikke kun skal sikre korrekt og fyldestgørende ESG-rapportering, men også løbende holde sig opdateret på nye lovkrav samt kunne dokumentere og verificere de indberettede data over for både myndigheder og investorer.

Praktiske udfordringer og muligheder i implementeringen af ESG-rapportering

Implementeringen af ESG-rapportering i finanssektoren rummer en række praktiske udfordringer, som virksomhederne skal forholde sig til. For det første kan det være vanskeligt at indsamle relevante og pålidelige data, især når det gælder leverandørkæder og indirekte påvirkninger (scope 3).

Det kræver betydelige ressourcer at etablere de nødvendige systemer og processer for at sikre korrekt og konsistent rapportering på tværs af organisationen. Samtidig kan de løbende ændringer i lovgivningen og forskellige standarder føre til usikkerhed om, hvilke data der skal rapporteres, og hvordan de skal opgøres.

På den anden side åbner implementeringen også for en række muligheder: En systematisk tilgang til ESG kan styrke virksomhedens omdømme, øge gennemsigtigheden over for investorer og kunder samt bidrage til at tiltrække kapital og nye forretningsmuligheder.

Desuden kan arbejdet med ESG-rapportering skabe et stærkere fundament for risikostyring og langsigtet værdiskabelse. For at realisere disse muligheder kræves dog både ledelsesmæssigt engagement og en løbende opkvalificering af medarbejdere samt investeringer i digitale løsninger, der kan understøtte rapporteringsprocessen.

ESG-data: Kilder, kvalitet og transparens i finanssektoren

ESG-data udgør fundamentet for finanssektorens arbejde med bæredygtighed, ansvarlig investering og rapportering, men datalandskabet er præget af både kompleksitet og betydelige udfordringer. Kilderne til ESG-data spænder vidt – fra interne dataindsamlinger i virksomhederne selv til eksterne databureauer, ratingbureauer og specialiserede ESG-udbydere, som hver især anvender forskellige metoder, standarder og definitioner.

Mange finansielle virksomheder oplever, at der er stor variation i kvaliteten og pålideligheden af de tilgængelige ESG-data, hvilket skaber usikkerhed i både risikovurdering og investeringsbeslutninger. Den manglende ensartethed skyldes blandt andet, at ESG-feltet stadig er under udvikling, og at der endnu ikke findes én global standard for, hvordan data skal indsamles, verificeres og rapporteres.

Dette gør det vanskeligt at sammenligne virksomheder på tværs af sektorer og geografier, og det øger risikoen for såkaldt greenwashing, hvor ESG-informationer fremstilles mere fordelagtigt end de reelt er.

• Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her >>

Transparens omkring dataenes oprindelse, indsamling og behandling er derfor afgørende for at styrke troværdigheden i ESG-rapporteringen. Finanssektoren må i stigende grad stille krav til både deres egne og leverandørers datakilder, og investorerne efterspørger i stigende grad verificerbare og sammenlignelige data.

I takt med at lovgivning som CSRD og EU’s taksonomi skærper kravene til dataindsamling og rapportering, forventes det, at kvalitet og transparens vil blive centrale konkurrenceparametre, og at der vil ske en konsolidering af dataudbydere og standarder. Samlet set er adgang til pålidelige, transparente og sammenlignelige ESG-data ikke blot et regulatorisk krav, men også en forudsætning for, at finansielle aktører kan identificere bæredygtige investeringer og leve op til deres samfundsansvar.

Fremtidsperspektiver: Hvordan vil ESG-rapportering forme finanssektoren?

Fremadrettet forventes ESG-rapportering at få en endnu mere gennemgribende betydning for finanssektoren, både på strategisk, operationelt og forretningsmæssigt niveau. Allerede i dag spiller ESG-faktorer en central rolle i risikovurderinger, investeringsbeslutninger og långivning, men i de kommende år vil kravene til datakvalitet, dokumentation og transparens stige markant som følge af både EU-lovgivning og øgede forventninger fra investorer og samfund.

Finansielle virksomheder vil skulle tilpasse deres forretningsmodeller for at kunne levere på både regulatoriske krav og markedets efterspørgsel efter bæredygtige produkter og investeringer.

Dette indebærer blandt andet øgede investeringer i dataindsamling og -analyse, udvikling af nye rapporteringssystemer og opkvalificering af medarbejdere.

Samtidig vil ESG-rapportering i stigende grad blive et konkurrenceparameter, hvor evnen til at dokumentere konkrete bæredygtighedsresultater kan blive afgørende for at tiltrække kapital, kunder og samarbejdspartnere. På længere sigt kan ESG-rapportering også bidrage til at ændre hele sektorens rolle i samfundet, idet finanssektoren får en mere aktiv position som drivkraft for den grønne omstilling og ansvarlig virksomhedsadfærd.

Denne transformation kan dog også skabe nye udfordringer i forhold til at sikre ensartede standarder, undgå greenwashing og balancere hensynet til både økonomisk og samfundsmæssig værdi. Samlet set vil ESG-rapportering ikke blot være et compliance-anliggende, men et strategisk redskab, der former finanssektorens fremtid og dens samspil med både kunder, myndigheder og det omgivende samfund.