Esg-rapportering: Juridiske konsekvenser for finansielle institutioner

I de seneste år har ESG-rapportering – altså rapportering om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – fået en stadig større betydning for finansielle institutioner. Presset fra både myndigheder, investorer og samfundet generelt har ført til, at kravene til gennemsigtighed og ansvarlighed er vokset markant. ESG-rapportering er ikke længere blot et spørgsmål om image eller frivillig indsats, men en integreret del af det juridiske landskab, som finansielle virksomheder må navigere i.

Denne udvikling har medført en række nye regulatoriske krav, der både skærper institutionernes ansvar og øger de potentielle risici ved mangelfuld rapportering. For at undgå juridiske konsekvenser må virksomhederne derfor ikke blot forstå de gældende regler, men også implementere robuste processer for due diligence og intern kontrol. Samtidig bliver ESG-data og rapportering i stigende grad en konkurrenceparameter i sektoren, hvor transparens og troværdighed kan give et forspring.

I denne artikel dykker vi ned i de juridiske konsekvenser, som finansielle institutioner står overfor i forbindelse med ESG-rapportering. Vi ser nærmere på det nuværende og kommende lovgivningslandskab, analyserer ansvar og risici, og undersøger, hvordan ESG-rapportering kan påvirke både compliance, markedsposition og fremtidige forretningsmuligheder.

Regulatoriske krav og international harmonisering

De regulatoriske krav til ESG-rapportering har de senere år undergået en markant udvikling, ikke mindst som følge af øget politisk fokus på bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. For finansielle institutioner betyder dette, at de skal navigere i et komplekst landskab af både nationale og internationale regler.

I EU har særligt Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) sat nye standarder for, hvilke oplysninger der skal indsamles, verificeres og offentliggøres.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Disse regler stiller skærpede krav til transparens om miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold, og medfører samtidig et behov for harmonisering på tværs af landegrænser for at sikre sammenlignelighed og ensartethed i rapporteringen.

International harmonisering fremmes blandt andet gennem standardiserede rapporteringsrammer som GRI og IFRS Sustainability Standards, der søger at skabe fælles metoder og begreber. For de finansielle institutioner indebærer dette, at de ikke blot skal overholde lokale krav, men også være opmærksomme på globale standarder for at imødekomme krav fra internationale investorer og myndigheder. Manglende overholdelse kan føre til både juridiske og forretningsmæssige konsekvenser, hvilket understreger vigtigheden af løbende opdatering og tilpasning til det internationale regulatoriske landskab.

Ansvar og risici ved mangelfuld rapportering

Mangelfuld ESG-rapportering kan have vidtrækkende juridiske og forretningsmæssige konsekvenser for finansielle institutioner. Hvis rapporteringen ikke lever op til de gældende krav, risikerer institutionerne både civilretligt og regulatorisk ansvar. Dette kan indebære bøder, påbud eller i værste fald tab af licens.

Derudover kan mangelfuld eller vildledende rapportering føre til erstatningsansvar over for investorer og andre interessenter, hvis de træffer beslutninger på et ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag.

Endvidere kan omdømmemæssige skader svække institutionens position på markedet og påvirke adgangen til kapital. Det er derfor afgørende, at finansielle institutioner sikrer tilstrækkelig kvalitet, transparens og dokumentation i deres ESG-rapportering for at minimere de juridiske risici og leve op til forventningerne fra både myndigheder og markedet.

Betydningen af due diligence og intern kontrol

Due diligence og intern kontrol spiller en afgørende rolle i finansielle institutioners arbejde med ESG-rapportering. En grundig og systematisk due diligence-proces sikrer, at institutionerne identificerer, vurderer og håndterer ESG-relaterede risici og muligheder på tværs af deres forretningsaktiviteter. Dette indebærer blandt andet, at institutionerne skal indsamle pålidelige data, sikre sporbarhed samt dokumentere beslutningsprocesser og kontrolforanstaltninger.

Intern kontrol fungerer som et værn mod fejl, udeladelser og bevidste overtrædelser af regler, hvilket er afgørende for at kunne leve op til både regulatoriske krav og markedets forventninger om transparens.

Manglende due diligence eller utilstrækkelig intern kontrol kan føre til fejlagtig rapportering, hvilket ikke blot kan medføre juridiske konsekvenser, men også skade institutionens omdømme og tilliden fra investorer og samarbejdspartnere. Derfor er det essentielt, at finansielle institutioner integrerer robuste due diligence-processer og effektive interne kontroller i deres ESG-arbejde for at sikre både efterlevelse af gældende lovgivning og langsigtet bæredygtig forretningsudvikling.

ESG-rapportering som konkurrenceparameter

I takt med, at ESG-rapportering bliver stadig mere udbredt og reguleret, udvikler den sig også til et vigtigt konkurrenceparameter for finansielle institutioner. ESG-rapportering handler ikke længere blot om at leve op til minimumskrav eller undgå juridiske sanktioner – den er i stigende grad et middel til at differentiere sig på markedet og tiltrække både investorer og kunder, der lægger vægt på ansvarlighed og gennemsigtighed.

Institutioner, der formår at integrere ESG i deres forretningsstrategi og dokumentere deres bæredygtighedsindsatser gennem veldokumenteret og troværdig rapportering, kan opnå en væsentlig konkurrencefordel.

For investorer er ESG-data blevet et afgørende parameter i vurderingen af finansielle produkter og samarbejdspartnere, og manglende eller utroværdig rapportering kan føre til tab af tillid og kapital.

Samtidig er der stigende efterspørgsel fra erhvervskunder og samarbejdspartnere, som ønsker at sikre, at deres egne ESG-mål understøttes af de finansielle institutioner, de arbejder med. Dette pres forstærkes af, at ratingbureauer, banker og pensionskasser i stigende grad anvender ESG-data som grundlag for kreditvurdering, investeringsbeslutninger og risikostyring.

Derfor bliver evnen til at levere konsistent, pålidelig og sammenlignelig ESG-rapportering en central del af institutionens brand og markedsposition. De finansielle aktører, der formår at omsætte rapporteringskrav til konkrete forretningsmæssige fordele, vil stå stærkest i kampen om både kapital, kunder og samarbejdspartnere – ikke mindst i en tid, hvor bæredygtighed og samfundsansvar er kommet for at blive som centrale temaer i den finansielle sektor.

• Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Fremtidige tendenser og forventede lovstramninger

I de kommende år forventes ESG-rapportering at blive underlagt endnu skrappere lovgivning, både på EU-niveau og nationalt. EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er allerede trådt i kraft og vil løbende udvides til at omfatte flere virksomheder, herunder mindre finansielle institutioner.

Derudover arbejdes der på at harmonisere kravene internationalt for at sikre større gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af grænser. Forventningen er, at der vil komme øgede krav til datakvalitet, dokumentation og uafhængig verifikation af ESG-oplysninger.

Samtidig kan vi forvente, at tilsynsmyndighederne vil have større fokus på håndhævelse og sanktioner ved mangelfuld rapportering. Dette stiller store krav til finansielle institutioners interne processer og compliance-funktioner, og understreger behovet for at investere i robuste systemer og løbende opkvalificering af medarbejdere for at kunne imødekomme fremtidens ESG-krav.