Esg og finansret: Er bæredygtige investeringer underlagt nye juridiske krav?

Bæredygtighed er i dag et nøgleord i både samfundsdebatten og finansverdenen. Med ESG – Environmental, Social and Governance – er der skabt en ramme for, hvordan virksomheder og investorer kan bidrage til en mere ansvarlig og grøn udvikling. Men fokus på bæredygtighed er ikke længere kun et spørgsmål om etik og omdømme; det er i stigende grad også et juridisk anliggende, der stiller nye krav til finansielle aktører.

De seneste år har både Danmark og EU indført en række lovgivningsmæssige initiativer, der skal fremme bæredygtige investeringer og øge gennemsigtigheden i finanssektoren. For banker, kapitalforvaltere og andre finansielle virksomheder betyder det, at de ikke blot skal forholde sig til traditionel finansiel regulering, men også navigere i et komplekst landskab af ESG-relaterede regler – fra rapporteringskrav til due diligence og risikostyring.

Denne artikel dykker ned i, hvordan ESG påvirker finansretten, og hvilke nye juridiske krav der stilles til bæredygtige investeringer. Vi ser nærmere på den gældende lovgivning, de praktiske konsekvenser for aktørerne på markedet samt de risici, der følger med den øgede regulering. Artiklen giver også bud på kommende tendenser og tilbyder konkrete råd til, hvordan virksomheder og investorer bedst kan tilpasse sig det nye regulative landskab.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Definitionen af ESG og dets betydning for finanssektoren

ESG står for Environmental, Social og Governance, og dækker over en række kriterier, der anvendes til at vurdere virksomheders bæredygtighed og samfundsansvar. Miljø (Environmental) omfatter blandt andet virksomheders håndtering af klima- og miljøpåvirkninger, såsom CO2-udledning og ressourceforbrug.

Sociale forhold (Social) dækker eksempelvis arbejdsforhold, menneskerettigheder og relationen til lokalsamfundet, mens ledelse (Governance) handler om virksomhedens ledelsesstruktur, transparens og forretningsetik. I finanssektoren har ESG fået voksende betydning, idet investorer og finansielle institutioner i stigende grad integrerer ESG-faktorer i deres investeringsbeslutninger og risikovurderinger.

Dette skyldes både et øget fokus på bæredygtighed fra samfundet og lovgivningsmæssige krav, men også erkendelsen af, at ESG-profilen kan påvirke virksomheders økonomiske resultater og dermed risikoen for investorer. ESG er derfor ikke længere blot et etisk hensyn, men en integreret del af finanssektorens vurdering af investeringer og langsigtede værdiskabelse.

Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.

Den juridiske ramme for bæredygtige investeringer i Danmark og EU

Den juridiske ramme for bæredygtige investeringer i Danmark og EU har i de seneste år gennemgået en markant udvikling, drevet af både nationale og europæiske initiativer. Centralt står EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering, som blandt andet har ført til indførelsen af EU-taksonomiforordningen og disclosureforordningen (SFDR).

Taksonomiforordningen opstiller fælles kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan anses for miljømæssigt bæredygtig, og skaber dermed et fælles sprog og et ensartet grundlag for vurdering af investeringers bæredygtighed.

Samtidig stiller SFDR omfattende krav til finansielle aktørers information om, hvordan bæredygtighedsrisici og -faktorer indgår i investeringsbeslutninger og produkter.

I Danmark suppleres de EU-retlige regler af nationale initiativer og tilsyn fra Finanstilsynet, som arbejder for at sikre korrekt implementering og efterlevelse. Samlet set betyder dette, at investorer og finansielle virksomheder i både Danmark og EU i stigende grad skal forholde sig til stramme og detaljerede krav om transparens, dokumentation og ansvarlighed, når de arbejder med bæredygtige investeringer.

Nye krav til finansielle aktører: Fra rapportering til due diligence

De seneste år har EU og danske myndigheder indført en række nye krav, som løfter barren for finansielle aktører, når det gælder bæredygtighed. Hvor ESG-rapportering tidligere primært handlede om at offentliggøre oplysninger om miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, er der nu kommet fokus på en langt mere omfattende due diligence.

Det vil sige, at banker, kapitalforvaltere og investeringsselskaber ikke blot skal kunne dokumentere deres ESG-initiativer, men også aktivt vurdere og håndtere de faktiske bæredygtighedsrisici og -påvirkninger knyttet til deres investeringer og finansielle produkter.

Forordninger som EU’s disclosureforordning (SFDR), taksonomiforordningen og det kommende Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) pålægger virksomheder at integrere bæredygtighed i hele investeringsprocessen. Dette skifte fra ren rapportering til egentlig due diligence betyder, at finansielle aktører skal have styr på dataindsamling, risikovurderinger og løbende overvågning – og samtidig kunne dokumentere, hvordan de lever op til de nye krav over for både myndigheder og investorer.

Bæredygtighed og investeringsstrategier – hvordan påvirker lovgivningen porteføljer?

Lovgivningen inden for bæredygtighed og ESG har fået en markant indflydelse på udformningen af investeringsstrategier i den finansielle sektor. Med indførelsen af blandt andet EU’s taksonomi-forordning og disclosure-forordningen (SFDR) er kapitalforvaltere, pensionskasser og andre finansielle aktører nu forpligtet til aktivt at tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, når de sammensætter og justerer porteføljer.

Dette betyder, at investeringer skal screenes for bæredygtighedskriterier, og virksomheder skal kunne dokumentere, hvordan deres investeringer bidrager til – eller potentielt skader – bæredygtige målsætninger.

For mange investorer har det medført en revision af eksisterende porteføljer, hvor der foretages fravalg af visse sektorer eller selskaber, der ikke lever op til de nye krav, og et øget fokus på grønne og ansvarlige investeringer.

Samtidig stiller lovgivningen større krav til transparens, hvilket både kan åbne nye investeringsmuligheder og nødvendiggøre mere avancerede risikovurderinger. Samlet set har reguleringen gjort bæredygtighed til en integreret del af investeringsbeslutningerne, hvilket påvirker både afkastforventninger, risikoprofil og den overordnede sammensætning af porteføljer.

Risici og ansvar: Hvad sker der ved manglende overholdelse af ESG-krav?

Manglende overholdelse af ESG-krav kan medføre betydelige risici og et udvidet ansvar for finansielle aktører. Juridisk kan overtrædelser føre til bøder, sanktioner eller endda tab af licens, afhængigt af overtrædelsens karakter og alvor.

Desuden kan myndigheder som Finanstilsynet eller EU-Kommissionen føre tilsyn og gribe ind, hvis virksomheder ikke lever op til rapporterings- og due diligence-forpligtelserne. Udover de regulatoriske konsekvenser øges risikoen for retssager fra investorer eller andre interessenter, der kan føle sig vildledt, hvis ESG-informationer viser sig at være forkerte eller utilstrækkelige.

Endelig kan manglende overholdelse skade virksomhedens omdømme og relationer til både kunder og samarbejdspartnere, hvilket i sidste ende kan få direkte økonomiske konsekvenser og påvirke adgangen til kapital på det finansielle marked.

Grøn vask og etik: Juridiske udfordringer ved markedsføring af bæredygtige produkter

Grøn vask, eller “greenwashing”, udgør en væsentlig juridisk og etisk udfordring for finansielle aktører, der markedsfører bæredygtige produkter og investeringer. Ifølge både danske og europæiske regler skal virksomheder kunne dokumentere de bæredygtighedspåstande, de bruger i markedsføringen, for at undgå vildledning af investorer og forbrugere.

Med indførelsen af bl.a. EU’s taksonomiforordning og forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR) er kravene til gennemsigtighed og dokumentation skærpet markant. Overtrædelser kan medføre betydelige sanktioner og tab af tillid, hvilket gør det afgørende for virksomheder at sikre, at deres ESG-kommunikation er præcis, underbygget og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Gråzoner opstår især i forhold til, hvorvidt et produkt reelt lever op til de grønne påstande, eller om der er tale om overdrivelser eller upræcise formuleringer, hvilket både kan få juridiske og omdømmemæssige konsekvenser. Dermed bliver balancen mellem effektiv markedsføring og reelt bæredygtigt indhold en central udfordring i det nye regulative landskab.

Fremtidens tendenser: Forventede ændringer i finansretten omkring ESG

Fremtiden for finansretten i relation til ESG forventes at byde på markante ændringer, efterhånden som både EU og danske myndigheder skærper kravene til bæredygtige investeringer. Vi kan forvente yderligere harmonisering og udvidelse af eksisterende regler, eksempelvis gennem udbygning af EU-taksonomien og indførelse af flere sektorspecifikke standarder.

Derudover er der stor sandsynlighed for øget fokus på verificering og kontrol af ESG-data, så både finansielle aktører og virksomheder i stigende grad forpligtes til at dokumentere og validere deres bæredygtighedsoplysninger. Dette kan føre til større ansvar for ledelser og bestyrelser, som må navigere i et mere komplekst og detaljeret regelsæt.

Endelig tyder udviklingen på, at ESG-faktorer i stigende grad vil indgå som integreret del af risikovurderingen i finansielle beslutningsprocesser, hvilket vil påvirke alt fra kreditgivning til kapitalforvaltning. Samlet set peger tendenserne mod en fremtid, hvor ESG ikke blot er et frivilligt hensyn, men et centralt og bindende element i finansretten.

Praktiske råd til virksomheder og investorer i det nye regulative landskab

For at navigere sikkert i det nye regulative landskab omkring ESG er det afgørende, at virksomheder og investorer løbende holder sig opdateret på gældende og kommende regler – både nationalt og på EU-niveau. Det anbefales at etablere solide interne processer for ESG-rapportering, herunder at sikre gennemsigtighed i dataindsamling og dokumentation, så kravene fra eksempelvis EU’s taksonomi og CSRD kan overholdes.

Derudover bør virksomheder foretage en grundig due diligence af deres leverandørkæder for at identificere og håndtere potentielle ESG-risici.

Investorer bør aktivt indarbejde ESG-kriterier i deres investeringsstrategier og sørge for, at deres porteføljer er i overensstemmelse med de nye lovkrav, for derved at minimere juridiske og finansielle risici. Endelig kan det være en fordel at søge rådgivning hos specialister inden for ESG og finansret, så man sikrer, at organisationens praksis er tidssvarende og compliant i forhold til det komplekse og dynamiske regelsæt.