Esg og finansret: Bæredygtighed på den juridiske dagsorden

Bæredygtighed er i dag rykket helt ind på den juridiske dagsorden, ikke mindst i mødet mellem ESG (Environmental, Social and Governance) og finansretten. Hvor ESG tidligere var forbeholdt frivillige initiativer og rapportering blandt virksomheder og investorer, har udviklingen de senere år accelereret mod et mere omfattende og bindende retligt rammeværk. Den finansielle sektor indtager en nøglerolle i denne transformation og står nu over for både nye muligheder og betydelige juridiske udfordringer.

Denne artikel undersøger, hvordan ESG er blevet en integreret del af finansretten, og hvilke konsekvenser de nye EU-regler og nationale krav har for aktører i det finansielle landskab. Vi belyser centrale aspekter som lovgivning, due diligence, ansvarlig investering og håndtering af bæredygtighedsrisici. Samtidig ser vi nærmere på de juridiske faldgruber, herunder risikoen for greenwashing, og skitserer de vigtigste fremtidsperspektiver for udviklingen af finansretten i en bæredygtig retning.

ESG – Fra frivillig rapportering til lovkrav

Hvor ESG (Environmental, Social, Governance) tidligere udgjorde et frivilligt rapporteringsområde, har udviklingen de seneste år medført en markant bevægelse mod obligatorisk regulering. Virksomheder og finansielle institutioner oplever i dag øget pres for at dokumentere og rapportere deres bæredygtighedsindsats – ikke blot som et image-spørgsmål, men som et konkret lovkrav for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.

Med indførelsen af EU’s taksonomi, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og andre regulativer er ESG-rapportering blevet en integreret del af virksomheders juridiske forpligtelser.

Dette skifte betyder, at ESG ikke længere kan betragtes som et frivilligt supplement, men som en central del af den finansielle og juridiske dagsorden, hvor manglende overholdelse kan føre til både økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser. For aktører i den finansielle sektor indebærer det et øget fokus på at integrere ESG-data i både risikovurderinger, investeringsbeslutninger og den løbende compliance-indsats.

Den finansielle sektors rolle i den grønne omstilling

Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling ved at kanalisere kapital mod mere bæredygtige investeringer og understøtte virksomheder, der arbejder aktivt med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) hensyn. Banker, investorer og andre finansielle aktører fungerer som både gatekeepere og igangsættere for den nødvendige omstilling, idet de gennem deres kreditgivning, investeringer og produktudbud kan fremme grøn innovation og omstille eksisterende forretningsmodeller.

Samtidig er sektoren underlagt stigende krav om transparens og rapportering i forhold til ESG-forhold, hvilket ikke blot øger ansvaret, men også mulighederne for at påvirke erhvervslivet i en mere bæredygtig retning.

Den finansielle sektors beslutninger har derfor stor betydning for, hvor hurtigt og effektivt samfundet bevæger sig mod en mere bæredygtig økonomi, og sektoren er i stigende grad en central aktør i at sikre, at midlerne kanaliseres til projekter og virksomheder, der lever op til de nye krav om bæredygtighed.

Lovgivning og regulering: Centrale EU-initiativer

EU har de senere år taget markante skridt for at integrere ESG-hensyn i finansielle og erhvervsmæssige rammer gennem en række centrale lovgivningsinitiativer. Blandt de mest betydningsfulde er EU’s taksonomiforordning, der fastlægger fælles kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig.

Hertil kommer offentliggørelsesforordningen (SFDR), der stiller krav til finansielle markedsdeltagere om at informere om bæredygtighedsrisici og -virkninger i deres investeringsbeslutninger. Endvidere er CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive) ved at indføre udvidede rapporteringsforpligtelser for virksomheder om ESG-forhold.

• Her finder du mere information om Ulrich Hejle.

Disse initiativer har til formål at skabe transparens, sikre sammenlignelighed og fremme investeringer i bæredygtige aktiviteter på tværs af medlemslandene. Samlet set sætter EU med disse regler en ny standard for, hvordan bæredygtighed integreres i finansretten og erhvervslivet, og stiller både nye krav og forventninger til virksomheder og finansielle aktører.

Due diligence og ansvarlig investering

Due diligence udgør et centralt element i arbejdet med ansvarlige investeringer og er blevet styrket markant i takt med udbredelsen af ESG-krav i finanssektoren. Hvor due diligence tidligere primært handlede om finansielle og juridiske forhold, omfatter det i dag også systematiske vurderinger af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i investeringsbeslutninger.

Investeringsselskaber og finansielle institutioner pålægges efter nye EU-regler, herunder taksonomiforordningen og Disclosure-forordningen (SFDR), at integrere bæredygtighedsrisici og -faktorer i deres due diligence-processer.

Dette indebærer blandt andet, at virksomheder skal kunne dokumentere, hvordan de identificerer, vurderer og håndterer negative påvirkninger på både klima, miljø og samfund i deres investeringer.

Ansvarlig investering handler således ikke kun om at undgå investeringer i kontroversielle sektorer, men om aktivt at fremme positive forandringer gennem dialog og engagement med selskaber og porteføljeselskaber. For finansielle aktører betyder dette et øget ansvar for at sikre gennemsigtighed, sporbarhed og løbende opfølgning på ESG-forhold, hvilket i stigende grad får betydning for både risikostyring og forretningsstrategi.

Bæredygtighedsrisici: Nye krav til risikostyring

Indførelsen af ESG-regulering har betydet, at finansielle virksomheder nu skal forholde sig langt mere systematisk til bæredygtighedsrisici som en integreret del af deres risikostyring. Med krav fra blandt andet EU’s Disclosure-forordning og Taksonomiforordningen skal virksomheder ikke blot identificere og vurdere traditionelle finansielle risici, men også miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici – såkaldte ESG-risici.

Det indebærer, at faktorer som klimaforandringer, tab af biodiversitet eller brud på menneskerettigheder nu kan have direkte betydning for virksomhedens risikoprofil og dermed dens rapportering og kapitalforvaltning.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Konkret betyder det, at finansielle aktører skal indarbejde vurderingen af bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutninger, kreditgivning og den løbende overvågning af porteføljer.

Reguleringen stiller desuden krav om transparens og dokumentation, hvilket udfordrer de gængse risikomodeller og forudsætter udvikling af nye metoder og kompetencer. Manglende håndtering af disse risici kan ikke kun udløse økonomiske tab, men også medføre regulatoriske sanktioner og tab af omdømme. Dermed er bæredygtighedsrisici i dag en central del af den finansielle risikostyring, som kræver både juridisk og strategisk fokus.

Greenwashing og juridiske faldgruber

Greenwashing er blevet et centralt begreb i takt med den stigende fokus på ESG, hvor virksomheder – bevidst eller ubevidst – fremstår grønnere, end deres faktiske praksis berettiger til. For den finansielle sektor indebærer dette en række juridiske faldgruber, da både nationale og EU-retlige regler nu i stigende grad stiller krav til sandfærdig og dokumenterbar kommunikation om bæredygtighed.

Udfordringen opstår, når fonde, banker eller investorer markedsfører produkter som ”bæredygtige” uden at kunne understøtte påstandene med tilstrækkelig dokumentation – hvilket kan udløse ansvar efter markedsføringslovgivningen og potentielt føre til sanktioner fra tilsynsmyndighederne.

Derudover kan greenwashing skade tilliden til markedet og medføre betydelige omdømmerisici. Det er derfor afgørende, at virksomheder i den finansielle sektor har styr på både de faktiske bæredygtighedsdata og den juridiske ramme for deres ESG-rapportering og markedsføring, så de undgår at falde i greenwashing-fælden.

Fremtidsperspektiver: Udviklingen af finansret og ESG

I takt med at bæredygtighedsagendaen for alvor har indtaget den finansielle sektor, forventes finansretten at udvikle sig markant i de kommende år. Lovgivningen på ESG-området er allerede i hastig udvikling, og både EU og nationale myndigheder varsler løbende nye krav til finansielle aktører.

Fremadrettet vil vi se en øget integration af ESG-faktorer i alle led af den finansielle regulering, fra kapitalkrav og risikovurdering til rapporteringspligt og produktudvikling.

Dette vil kræve større transparens, øget dokumentation og skærpede krav til due diligence, ikke mindst i forhold til at sikre, at investeringer reelt understøtter bæredygtige formål og ikke blot markedsføres som grønne.

Samtidig kan vi forvente, at domstole og tilsynsmyndigheder i højere grad vil blive inddraget i vurderingen af, om finansielle aktører lever op til deres forpligtelser på ESG-området. På den måde vil ESG ikke blot forblive et supplement til den traditionelle finansret, men snarere blive en integreret del af den juridiske dagsorden, der stiller nye krav til både rådgivere, investorer og virksomheder i den finansielle sektor.