Ansvar og erstatning: Hvem hæfter ved rådgivningsfejl i pengeinstitutter?

Når man som kunde henvender sig til sit pengeinstitut for at få rådgivning om lån, investeringer eller andre finansielle produkter, forventer man som udgangspunkt, at den rådgivning, man modtager, er korrekt og tager udgangspunkt i ens egen økonomiske situation. Men hvad sker der, hvis rådgivningen viser sig at være mangelfuld eller direkte forkert? Hvem hæfter, hvis kunden lider et økonomisk tab som følge af en rådgivningsfejl – er det pengeinstituttet, kunden selv, eller måske begge parter?

Spørgsmålet om ansvar og erstatning i forbindelse med rådgivningsfejl i pengeinstitutter er både komplekst og aktuelt. I takt med at finansielle produkter bliver mere avancerede, og kundernes forventninger til personlig og kvalificeret rådgivning vokser, stiger også risikoen for misforståelser, fejl og uenigheder om ansvaret. Sager om dårlig eller forkert rådgivning kan få store konsekvenser for både kunder og pengeinstitutter, og derfor er det væsentligt at forstå, hvordan reglerne om ansvar og erstatning er skruet sammen.

I denne artikel dykker vi ned i de grundlæggende spørgsmål om rådgivningsfejl i pengeinstitutter: Hvad karakteriserer en rådgivningsfejl? Hvilket juridisk grundlag gælder for ansvar og erstatning? Hvilket ansvar har pengeinstituttet, og hvilket ansvar har kunden selv? Og ikke mindst – hvem hæfter i praksis, og hvilke muligheder har en kunde for at få erstatning, hvis uheldet er ude?

Få mere information om Ulrich Hejle her.

Hvad er en rådgivningsfejl i pengeinstitutter?

En rådgivningsfejl i pengeinstitutter opstår, når en bank eller et andet finansielt institut yder mangelfuld, misvisende eller direkte forkert rådgivning til en kunde om økonomiske produkter eller dispositioner. Det kan for eksempel være, hvis en kunde får anbefalet et investeringsprodukt uden at blive informeret om de risici, der er forbundet hermed, eller hvis banken ikke tager højde for kundens økonomiske situation og behov.

Rådgivningsfejl kan også forekomme, hvis pengeinstituttet undlader at oplyse om væsentlige forhold, som kunden burde være bekendt med for at kunne træffe et informeret valg.

I sidste ende handler det om, at banken ikke lever op til det ansvar, de har for at give korrekt og fyldestgørende rådgivning, så kunden kan træffe beslutninger på et ordentligt grundlag.

Det juridiske grundlag for ansvar og erstatning

Det juridiske grundlag for ansvar og erstatning ved rådgivningsfejl i pengeinstitutter udspringer først og fremmest af de almindelige erstatningsretlige regler i dansk ret, herunder principperne om culpa (skyld) og årsagssammenhæng. Hvis et pengeinstitut yder mangelfuld eller fejlagtig rådgivning, kan det pådrage sig et erstatningsansvar, hvis fejlen kan tilskrives uagtsomhed eller forsømmelse fra bankens side, og hvis kunden har lidt et økonomisk tab som følge heraf.

Det juridiske grundlag findes både i aftaleloven, markedsføringsloven og i den finansielle lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed, hvor regler om god skik for finansielle virksomheder spiller en central rolle.

Desuden er der udviklet en omfattende praksis fra domstole og Pengeinstitutankenævnet, som nærmere fastlægger kravene til rådgivningens kvalitet og pengeinstitutternes ansvar. Det betyder, at pengeinstituttet kan blive erstatningsansvarligt, hvis det ikke lever op til sine forpligtelser, herunder pligten til at yde korrekt og tilstrækkelig rådgivning, der tager udgangspunkt i kundens individuelle forhold og behov.

Pengeinstituttets ansvar over for kunder

Pengeinstitutter har et betydeligt ansvar over for deres kunder, når det gælder rådgivning om finansielle produkter og investeringer. Dette ansvar indebærer blandt andet, at instituttet skal sikre, at rådgivningen er både korrekt, fyldestgørende og tilpasset den enkelte kundes økonomiske situation, behov og risikoprofil.

Pengeinstituttet skal oplyse kunden om væsentlige risici, vilkår og konsekvenser ved de foreslåede dispositioner, og rådgivningen skal gives på et grundlag, der hviler på aktuelle og relevante oplysninger.

Hvis pengeinstituttet tilsidesætter disse forpligtelser – for eksempel ved at give mangelfulde eller misvisende oplysninger – kan det medføre et erstatningsansvar, hvis kunden lider et økonomisk tab som følge heraf. Det følger både af god skik-reglerne og af almindelige erstatningsretlige principper, at pengeinstituttet skal handle loyalt og professionelt over for kunden og ikke må tilsidesætte dennes interesser til fordel for egne.

Kundens eget ansvar og medvirken

Selvom pengeinstitutter har et ansvar for at yde korrekt og fyldestgørende rådgivning, har kunderne også et betydeligt ansvar for at sikre, at de oplysninger, de giver, er korrekte og fuldstændige. Kundens egen medvirken kan få afgørende betydning for, om der kan rejses krav om erstatning ved en rådgivningsfejl.

Hvis kunden for eksempel undlader at oplyse væsentlige forhold om sin økonomiske situation, eller ikke følger de råd og advarsler, som banken giver, kan det føre til, at pengeinstituttets ansvar lempes eller helt bortfalder.

I praksis betyder det, at ansvaret ofte vurderes konkret, hvor begge parters handlinger og eventuelle forsømmelser indgår i vurderingen af, hvem der hæfter for et tab. Det understreges derfor, at kunder bør være aktive og omhyggelige i dialogen med deres pengeinstitut for at minimere risikoen for misforståelser og potentielle tab.

Hvem bærer ansvaret i praksis?

I praksis vil ansvaret for rådgivningsfejl som udgangspunkt påhvile pengeinstituttet, da det er dem, der har den faglige ekspertise og forpligtelsen til at yde korrekt og fyldestgørende rådgivning til deres kunder.

Det betyder, at hvis en kunde lider et økonomisk tab som følge af fejlagtig eller mangelfuld rådgivning, vil det typisk være pengeinstituttet, der hæfter for tabet – medmindre kunden selv har udvist betydelig egen skyld eller har undladt at give relevante oplysninger.

Det er dog ofte en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor både pengeinstituttets handlinger og kundens adfærd indgår i bedømmelsen.

I sager, hvor der kan påvises, at rådgiveren ikke har levet op til de krav, der stilles ifølge lovgivning eller god skik-regler, vil ansvaret typisk blive placeret hos pengeinstituttet. Samtidig gælder der interne retningslinjer og forsikringer, som kan have indflydelse på, hvordan ansvaret fordeles internt i instituttet, men over for kunden vil pengeinstituttet oftest være den ansvarlige part.

Konsekvenser og muligheder for erstatning

Konsekvenserne af en rådgivningsfejl i et pengeinstitut kan være betydelige for både kunden og banken. For kunden kan fejlagtig rådgivning føre til økonomiske tab, for eksempel hvis kunden investerer i produkter, der ikke matcher vedkommendes risikoprofil eller økonomiske situation.

• Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.

I sådanne tilfælde kan kunden have krav på erstatning, hvis det kan bevises, at tabet skyldes bankens mangelfulde eller forkerte rådgivning. Mulighederne for erstatning afhænger dog af en konkret vurdering af sagen, herunder om banken har handlet ansvarspådragende, og om der er årsagssammenhæng mellem rådgivningsfejlen og det økonomiske tab.

I praksis vil det ofte være nødvendigt at dokumentere både rådgivningsforløbet og tabets størrelse, og i nogle tilfælde kan sagen ende i Pengeinstitutankenævnet eller ved domstolene. For pengeinstituttet kan erstatningsansvaret medføre økonomiske tab og skade på omdømmet, hvilket understreger vigtigheden af korrekt og grundig rådgivning.