Investeringer og markedsmisbrug: Hvad må rådgiveren egentlig?

Investeringer er i dag en central del af mange danskeres økonomi, og efterspørgslen efter professionel investeringsrådgivning har aldrig været større. Som rådgiver på et komplekst og dynamisk finansielt marked står man dog over for en række juridiske og etiske udfordringer – ikke mindst når det gælder risikoen for markedsmisbrug. Hvad må man egentlig som rådgiver, og hvor går grænsen mellem god rådgivning og ulovlig adfærd?

Begrebet markedsmisbrug omfatter alt fra insiderhandel til kursmanipulation, og reglerne er både omfattende og komplekse. For investeringsrådgivere kan det derfor være udfordrende at navigere sikkert mellem lovgivningens krav og kundernes forventninger. Samtidig rummer rådgiverrollen flere gråzoner, hvor det kan være svært at vurdere, hvad der er lovligt, etisk forsvarligt – og hvad der udgør en reel risiko for at overtræde reglerne.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan investeringsrådgivere bedst muligt kan håndtere de juridiske og etiske udfordringer, der følger med deres rolle. Vi belyser både reglerne, de typiske faldgruber og de dilemmaer, man som rådgiver kan stå overfor – og giver konkrete anbefalinger til, hvordan man undgår markedsmisbrug i praksis.

Rådgiverens rolle i investeringsmarkedet

Rådgiveren spiller en central og kompleks rolle i investeringsmarkedet, hvor tillid, faglighed og ansvar går hånd i hånd. For mange investorer, både private og professionelle, fungerer investeringsrådgiveren som bindeled mellem markedets ofte uigennemskuelige muligheder og de individuelle behov og risikoprofiler, investorerne har.

Rådgiveren skal ikke blot have et indgående kendskab til finansielle produkter, markedsforhold og relevante lovkrav, men skal også evne at formidle denne viden på en letforståelig måde, der understøtter investorens beslutningsgrundlag.

Det betyder, at rådgiveren forventes at analysere, vurdere og foreslå investeringsmuligheder, som harmonerer med kundens formål, økonomi og investeringshorisont. Samtidig skal rådgiveren navigere i et landskab præget af konstante forandringer, nye finansielle instrumenter og stigende regulatoriske krav, hvilket stiller store krav til løbende efteruddannelse og opdatering af viden.

Rådgiverens rolle er dog ikke kun teknisk; den indebærer også et betydeligt etisk og juridisk ansvar. Rådgiveren skal kunne identificere og håndtere interessekonflikter, være opmærksom på risici for markedsmisbrug og sikre, at kundens interesser altid kommer i første række.

Det betyder blandt andet, at rådgiveren ikke må udnytte fortrolige oplysninger eller handle på baggrund af viden, som ikke er tilgængelig for markedet, og at der skal være gennemsigtighed i alle anbefalinger og transaktioner. Rådgiverens rolle i investeringsmarkedet kan derfor bedst beskrives som en balancegang mellem at være ekspert, formidler, tillidsmand og vogter af både regler og etik, hvilket gør funktionen både udfordrende og samfundsmæssigt vigtig.

Få mere information om Ulrich Hejle her.

Markedsmisbrug: Hvad dækker begrebet egentlig?

Markedsmisbrug er et juridisk begreb, der dækker over en række handlinger, som kan forvride eller underminere tilliden til de finansielle markeder. Begrebet omfatter primært insiderhandel, videregivelse af intern viden samt markedsmanipulation. Insiderhandel finder sted, når personer med adgang til fortrolig og væsentlig information om et selskab udnytter denne viden til at handle værdipapirer, før informationen er offentligt kendt.

• Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.

Videregivelse af intern viden indebærer, at fortrolig information deles med andre, som dermed får en uretmæssig fordel.

Markedsmanipulation dækker over handlinger, der har til formål at påvirke kursen på finansielle instrumenter på en kunstig måde, eksempelvis gennem spredning af falske eller vildledende oplysninger eller ved at skabe et falsk billede af udbud og efterspørgsel. Formålet med reglerne om markedsmisbrug er at beskytte markedets integritet og sikre, at alle investorer har lige adgang til relevant information.

Juraen bag rådgivning og markedsmisbrug

Når det kommer til rådgivning om investeringer, er rådgiverens handlinger omfattet af en række juridiske rammer, der skal sikre gennemsigtighed og beskytte markedets integritet. Centralt står EU’s markedsmisbrugsforordning (MAR), som fastlægger reglerne for handel med finansielle instrumenter og forbyder blandt andet insiderhandel og kursmanipulation.

Rådgivere må hverken videregive intern viden eller give anbefalinger, der kan udnytte eller fremkalde markedsmisbrug.

Samtidig stiller lovgivningen – eksempelvis værdipapirhandelsloven og reglerne om god skik – krav om, at rådgivningen skal være saglig, loyal og baseret på fyldestgørende information. Rådgiveren skal derfor navigere i et komplekst felt, hvor både hensynet til kundens interesser og til markedets funktion skal balanceres, og hvor overtrædelser kan medføre både civilretlige og strafferetlige sanktioner.

Gråzoner og faldgruber for investeringsrådgivere

Selvom lovgivningen på området for investeringsrådgivning og markedsmisbrug er omfattende, støder rådgivere ofte på situationer, hvor reglerne ikke giver entydige svar. Gråzonerne opstår typisk, når rådgiveren fx modtager følsomme oplysninger om en virksomhed, som endnu ikke er offentliggjort, men hvor det kan være uklart, om informationen reelt er “indre viden” i lovens forstand.

Det kan også være vanskeligt at vurdere, hvornår en anbefaling til en kunde nærmer sig ulovlig kursmanipulation, især hvis rådgiveren har adgang til flere kunders handelsmønstre eller kan påvirke markedet gennem sine råd.

En af de store faldgruber er desuden risikoen for utilsigtet at videregive fortrolige oplysninger til kolleger eller kunder, hvilket kan føre til brud på tavshedspligten eller endda på markedsmisbrugsforordningen.

Derfor kræver det konstant opmærksomhed og kritisk stillingtagen fra rådgiveren at navigere sikkert i disse gråzoner, hvor god skik og lovgivning krydser hinanden, og hvor fejl kan få store konsekvenser – både juridisk og omdømmemæssigt.

Etiske dilemmaer og best practice

Investeringer og markedsmisbrug rummer ofte komplekse etiske dilemmaer for rådgivere, hvor grænsen mellem legitim rådgivning og uetisk adfærd kan være uklar. Rådgiveren kan for eksempel stå i situationer, hvor fortrolige oplysninger utilsigtet kan give en klient en urimelig fordel, eller hvor egne interesser risikerer at påvirke de anbefalinger, der gives.

Det stiller store krav til rådgiverens integritet og evne til at navigere i disse gråzoner. Best practice indebærer derfor, at rådgivere altid handler transparent, sikrer sig samtykke, dokumenterer deres rådgivningsproces grundigt og aktivt undgår enhver form for interessekonflikt.

Derudover bør løbende efteruddannelse og intern sparring anvendes for at fastholde et højt etisk niveau og sikre, at både lovgivning og branchestandarder efterleves i praksis. Ved at følge disse principper kan rådgiveren bedst muligt beskytte både sig selv, sine klienter og markedets integritet.