Kunstig intelligens og risikostyring i banker: Et juridisk perspektiv

Kunstig intelligens (AI) har på få år revolutioneret den finansielle sektor og åbnet døren for nye, effektive metoder til risikostyring i banker. Med avancerede algoritmer og automatiserede processer kan banker i dag analysere enorme mængder data, forudse risici og træffe hurtigere, mere præcise beslutninger end nogensinde før. Men brugen af AI rejser samtidig en række juridiske og etiske spørgsmål, som banker og myndigheder må forholde sig til.

I denne artikel undersøger vi, hvordan kunstig intelligens påvirker risikostyringen i banksektoren fra et juridisk perspektiv. Vi ser nærmere på det gældende retsgrundlag for implementering af AI, balancen mellem databeskyttelse og innovation, samt de ansvarsmæssige udfordringer, der opstår i takt med øget automatisering. Samtidig sætter vi fokus på problemstillinger som diskrimination og retfærdighed i brugen af AI til kreditvurdering, og kaster et blik på de fremtidige tendenser og regulatoriske tiltag, der tegner sig på området.

Formålet er at give et overblik over de centrale juridiske og etiske problemstillinger, som banker står overfor i mødet med AI-drevne risikostyringsværktøjer, og at pege på de udfordringer og muligheder, der følger i kølvandet på denne teknologiske udvikling.

Kunstig intelligens i banksektoren: Nye muligheder og udfordringer

Kunstig intelligens (AI) har på kort tid potentiale til at transformere banksektoren og skabe markante forbedringer i både effektivitet og kvaliteten af de finansielle ydelser. AI-baserede systemer kan analysere store datamængder langt hurtigere end traditionelle metoder, hvilket giver banker mulighed for mere præcise risikovurderinger, forbedret svindelopsporing og skræddersyede kundeoplevelser.

Samtidig åbner teknologien for nye forretningsmodeller og innovative produkter, der kan styrke konkurrenceevnen. Men de mange muligheder ledsages også af væsentlige udfordringer.

Implementeringen af AI-løsninger kræver betydelige investeringer og stiller store krav til datakvalitet og governance. Derudover rejser brugen af avancerede algoritmer spørgsmål om transparens, forklarlighed og potentielle bias, hvilket kan påvirke både kundernes tillid og bankernes juridiske ansvar. Banken skal derfor balancere ønsket om innovation med nødvendigheden af at sikre robust risikostyring og overholdelse af gældende regler.

Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.

Retsgrundlaget for brugen af AI i risikostyring

Retsgrundlaget for brugen af kunstig intelligens (AI) i risikostyring i banker er sammensat af et komplekst netværk af nationale og europæiske regler, der både omfatter finansiel regulering, databeskyttelse og nye specifikke bestemmelser om AI. For det første er banker underlagt den finansielle regulering, herunder blandt andet kapitalkravsforordningen (CRR), kapitalkravsdirektivet (CRD), samt tilsynsforordningen, der alle stiller krav til forsvarlig risikostyring, solid governance og gennemsigtighed.

Indførelsen af AI i risikostyringsprocesser skal derfor ske inden for rammerne af disse regler, hvilket betyder, at bankerne skal kunne dokumentere, at AI-systemerne understøtter en robust og forsvarlig risikostyring, og at de ikke underminerer ledelsens ansvar eller tilsynets muligheder for kontrol.

Samtidig stiller databeskyttelsesforordningen (GDPR) krav om, at personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og gennemsigtigt, hvilket får særlig betydning, når AI anvendes til at analysere og vurdere risici på baggrund af store mængder kundedata.

Endvidere er der på EU-niveau fremsat forslag til en AI-forordning (AI Act), som indfører nye krav til udvikling og brug af AI-systemer, herunder krav om risikovurdering, dokumentation, transparens og menneskelig overvågning, særligt for AI-systemer, der anvendes i kritiske sektorer som den finansielle sektor.

Bankerne skal derfor forberede sig på at leve op til disse kommende krav, hvilket indebærer, at de både skal kunne forklare beslutninger truffet af AI-systemer og sikre, at disse systemer ikke indebærer uacceptable risici for kunder eller samfundet som helhed.

Samlet set betyder det, at bankerne skal navigere i et retsgrundlag, hvor eksisterende finansiel regulering, databeskyttelsesret og kommende AI-specifik lovgivning tilsammen sætter rammerne for, hvordan AI kan anvendes i risikostyring, og hvor der lægges vægt på ansvarlighed, transparens og rettigheder for de berørte personer.

Dataetik og persondata: Balancen mellem innovation og beskyttelse

Brugen af kunstig intelligens i bankernes risikostyring åbner for nye muligheder, men stiller samtidig skærpede krav til håndteringen af persondata og dataetik. For at kunne udnytte AI-teknologier effektivt skal banker indsamle og analysere store mængder data om deres kunder, hvilket kan øge risikoen for brud på privatlivets fred og misbrug af følsomme oplysninger.

Derfor er det afgørende, at bankerne finder en ansvarlig balance mellem at fremme innovation og beskytte kundernes rettigheder. Dette indebærer blandt andet, at bankerne skal overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR), sikre gennemsigtighed om, hvordan data anvendes, og indføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte data mod uautoriseret adgang.

Samtidig bør etiske overvejelser integreres i udviklingen og anvendelsen af AI-løsninger, så kundernes tillid bevares, og risikoen for utilsigtede negative konsekvenser minimeres. Balancen mellem innovation og beskyttelse kræver således løbende vurderinger og justeringer i takt med, at både teknologien og reguleringen udvikler sig.

Automatiserede beslutninger og ansvar: Hvem har ansvaret?

Når banker anvender kunstig intelligens til automatiserede beslutninger – eksempelvis i kreditvurderinger eller risikostyring – opstår der et komplekst ansvarsspørgsmål. Hvem bærer ansvaret, hvis en AI-model træffer en fejlagtig eller diskriminerende beslutning?

Ifølge gældende ret er det fortsat banken, der som dataansvarlig har det overordnede ansvar for både processen og resultatet af de automatiserede beslutninger, også selvom beslutningen i praksis træffes af en algoritme.

• Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Banken skal derfor kunne dokumentere, hvordan beslutningen er truffet, og sikre, at der er foretaget tilstrækkelig menneskelig overvågning og kontrol. Dette gælder særligt under GDPR, hvor de registrerede har ret til indsigt i og mulighed for at gøre indsigelse mod automatiserede afgørelser med retsvirkning.

Samtidig skærper kommende EU-regulering som AI-forordningen kravene til transparens og ansvarlighed, hvilket stiller øgede krav til bankernes interne governance, risikovurderinger og dokumentation. Det betyder, at selvom teknologien udvikler sig hurtigt, kan ansvaret ikke fralægges til AI-systemet – det er fortsat banken, der skal stå på mål for beslutningerne.

AI, diskrimination og retfærdighed i kreditvurderinger

Når banker anvender kunstig intelligens til kreditvurderinger, opstår der væsentlige spørgsmål om diskrimination og retfærdighed. AI-modeller trænes ofte på store datamængder, som kan indeholde skjulte eller ubevidste bias, der risikerer at føre til forskelsbehandling af bestemte befolkningsgrupper.

Eksempelvis kan historiske data afspejle tidligere tiders diskriminerende praksisser eller samfundsmæssige uligheder, som AI-systemet uforvarende viderefører i sine beslutninger. Dette kan resultere i, at personer med samme økonomiske profil behandles forskelligt på baggrund af indirekte faktorer såsom postnummer, uddannelsesniveau eller etnicitet.

Juridisk set stiller både EU’s General Data Protection Regulation (GDPR) og kommende AI-forordninger krav om, at automatiserede beslutninger skal være gennemsigtige, forklarlige og ikke-diskriminerende.

Banker skal derfor kunne dokumentere, hvordan AI-algoritmer træffer beslutninger, og sikre, at der foretages løbende kontrol og justering for at mindske risikoen for diskriminerende udfald. Retfærdighed i kreditvurderinger handler således ikke blot om at overholde lovgivningen, men også om aktivt at fremme lige adgang til finansielle ydelser og modvirke uretmæssig forskelsbehandling.

Fremtidige tendenser og regulatoriske perspektiver

Fremadrettet forventes reguleringen af kunstig intelligens i banksektoren at blive markant styrket, blandt andet gennem EU’s AI-forordning (AI Act), som vil opstille klare rammer for ansvarlig brug af AI-teknologier i finansielle institutioner. For bankerne indebærer dette øgede krav til transparens, dokumentation og governance omkring de anvendte AI-modeller, især i risikostyring og kreditvurdering.

Derudover vil der være stigende fokus på løbende overvågning og validering af algoritmernes resultater for at imødegå diskrimination og utilsigtede konsekvenser.

Samtidig forventes nationale tilsynsmyndigheder at intensivere deres kontrol og vejledning, således at bankernes brug af AI både understøtter innovation og overholder gældende lovgivning, herunder krav til datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Udviklingen peger mod et mere harmoniseret europæisk regelsæt, hvilket kan lette bankernes compliance-arbejde på tværs af grænser, men også stiller større krav til juridisk og teknologisk kompetence i sektoren.