Esg-rapportering: Nye krav til finansielle aktører

I de senere år har ESG-rapportering for alvor indtaget en central rolle i finanssektoren, både i Danmark og internationalt. Kravene til finansielle aktørers gennemsigtighed og ansvarlighed er blevet skærpet i takt med øget fokus på bæredygtighed, klima og samfundsansvar. Dette afspejler sig ikke mindst i nye lovgivningsinitiativer og standarder, der stiller større krav til, hvordan banker, investeringsselskaber og andre finansielle virksomheder dokumenterer og rapporterer deres påvirkning på miljø, sociale forhold og god selskabsledelse – de såkaldte ESG-parametre.

For mange finansielle aktører betyder de nye ESG-krav en fundamental ændring i måden, de arbejder på. Det handler ikke længere kun om at levere finansielle resultater, men også om at kunne dokumentere og kommunikere, hvordan man bidrager til en mere bæredygtig udvikling. Denne artikel giver et overblik over baggrunden for ESG-rapporteringens voksende betydning i finanssektoren, de væsentligste nye lovkrav, hvilke data der skal indsamles – og hvordan dette påvirker investeringer, långivning og den daglige drift. Samtidig ser vi nærmere på de udfordringer, muligheder og teknologiske løsninger, branchen står over for, samt hvilke konsekvenser og fremtidsperspektiver udviklingen fører med sig.

Baggrunden for ESG-rapportering i finanssektoren

I de senere år har der været et markant skift i fokus mod bæredygtighed og samfundsansvar i den finansielle sektor, hvilket har ført til øget opmærksomhed på ESG-rapportering. ESG står for Environmental, Social og Governance, og dækker således over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, som virksomheder og finansielle aktører forventes at tage højde for.

Baggrunden for denne udvikling skal findes i et voksende politisk og samfundsmæssigt pres for at sikre, at kapitalstrømme i højere grad understøtter en bæredygtig udvikling.

EU’s grønne pagt og handlingsplan for bæredygtig finansiering har sat rammerne for nye lovkrav, som blandt andet stiller større krav til gennemsigtighed og ansvarlighed i finanssektoren.

Investorer, kunder og myndigheder efterspørger i stigende grad dokumentation for, hvordan finansielle virksomheder håndterer ESG-risici og muligheder, hvilket har gjort ESG-rapportering til et centralt redskab for både risikostyring og værdiskabelse. Dermed spiller ESG-rapportering i dag en afgørende rolle for finanssektorens evne til at tilpasse sig nye forventninger og sikre langsigtet tillid fra omverdenen.

• Her finder du mere information om Ulrich Hejle >>

Overblik over de nye lovkrav og standarder

De seneste år har der været en markant udvikling i de lovgivningsmæssige krav til ESG-rapportering for finansielle aktører. Centrale EU-initiativer som EU-taksonomien, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation) er trådt i kraft eller under udrulning, og de stiller nye, mere omfattende krav til, hvordan banker, investeringsselskaber og andre finansielle institutioner rapporterer om bæredygtighed.

Det betyder blandt andet, at virksomhederne nu skal dokumentere både deres egne og deres porteføljevirksomheders miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold med mere detaljerede og sammenlignelige data.

Standarden for, hvilke oplysninger der skal indsamles og offentliggøres, er blevet væsentligt hævet, og der er indført krav om tredjepartsverificering samt øget fokus på dobbelt væsentlighed – altså både virksomhedens påvirkning af omgivelserne og omvendt. Disse krav skal sikre større transparens og sammenlignelighed på tværs af branchen og understøtte den grønne omstilling i den finansielle sektor.

Hvilke data skal indsamles – og hvordan?

For at leve op til de nye krav om ESG-rapportering skal finansielle aktører indsamle en bred vifte af data, der dækker både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – og det gælder både for deres egen organisation og for de virksomheder, de investerer i eller yder lån til.

På miljøområdet (E) skal der eksempelvis indsamles data om CO2-udledninger, energiforbrug, vandforbrug, affaldshåndtering og biodiversitetspåvirkning. På det sociale område (S) skal der rapporteres om forhold som medarbejdertrivsel, diversitet, ligestilling, arbejdsforhold, menneskerettigheder og samfundsengagement.

Den ledelsesmæssige dimension (G) kræver data om virksomhedens ledelsesstruktur, etiske retningslinjer, anti-korruptionsinitiativer, bestyrelsens sammensætning og incitamentsstrukturer. Indsamlingen af disse data sker typisk gennem interne systemer for egen virksomhed, men for porteføljevirksomheder og låntagere må finansielle aktører ofte hente data gennem spørgeskemaer, direkte dialog eller eksterne databaser.

Det bliver stadig vigtigere at benytte standardiserede metoder og formater, så data kan sammenlignes på tværs af virksomheder og brancher – eksempelvis via EU’s taksonomi, CSRD og SFDR, som stiller specifikke krav til både hvilke data der skal indsamles, og hvordan de skal opgøres.

Automatisering og digitale værktøjer spiller en stigende rolle i indhentningen og valideringen af data, da volumen og kompleksitet er vokset markant. Samtidig er kvalitetssikring afgørende – data skal både være retvisende, opdaterede og kunne dokumenteres, da tilsynsmyndigheder og investorer stiller stadig højere krav til transparens og troværdighed i rapporteringen. Alt i alt kræver ESG-rapportering en systematisk og løbende indsats, hvor datagrundlaget hele tiden forbedres og udvides, efterhånden som kravene og forventningerne udvikler sig.

Påvirkning af investeringer og långivning

De nye krav til ESG-rapportering har markant indflydelse på, hvordan finansielle aktører vurderer og træffer beslutninger om investeringer og långivning. Med øget fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold bliver det nu nødvendigt for banker, investeringsfonde og andre finansielle institutioner at integrere ESG-data i deres kreditvurderinger og investeringsanalyser.

Dette betyder, at virksomheder, der søger finansiering eller investeringer, i højere grad skal kunne dokumentere deres bæredygtighedsindsats og håndtering af ESG-risici.

Samtidig kan virksomheder med stærke ESG-profiler opnå lettere adgang til kapital og mere favorable vilkår, mens manglende eller utilstrækkelig rapportering kan føre til afslag eller dyrere finansiering. Overordnet set skaber kravene et stærkere incitament for virksomheder til at arbejde systematisk med bæredygtighed, da det direkte påvirker deres muligheder på kapitalmarkedet.

Implementering i praksis: Udfordringer og løsninger

Implementeringen af de nye ESG-rapporteringskrav i finanssektoren har vist sig at være en kompleks og ressourcekrævende opgave, som stiller store krav til både organisationens interne processer og samarbejdet med eksterne partnere. En af de primære udfordringer er at sikre tilgængelighed og kvalitet af de nødvendige data på tværs af hele værdikæden.

Mange finansielle aktører oplever vanskeligheder med at indsamle pålidelige og sammenlignelige ESG-data fra deres porteføljevirksomheder, særligt fordi disse virksomheder ofte benytter forskellige standarder og metoder til opgørelse.

Hertil kommer usikkerhed omkring fortolkningen af de nye lovkrav, herunder hvordan man konkret måler og rapporterer på for eksempel CO2-aftryk, diversitet og governance-strukturer. Internt kan der også opstå modstand mod forandring, især hvis medarbejderne ikke er klædt ordentligt på til de nye processer, eller hvis ESG-rapportering opfattes som en administrativ byrde frem for en strategisk mulighed.

For at imødekomme disse udfordringer vælger flere organisationer at etablere dedikerede ESG-teams, investere i opkvalificering af medarbejdere og indgå tættere samarbejde med dataleverandører og brancheorganisationer.

Derudover har mange haft succes med at implementere løbende datakvalitetskontroller og automatiserede processer, som mindsker risikoen for fejl og letter den samlede rapporteringsbyrde. Endelig er det afgørende, at ledelsen prioriterer ESG højt på den strategiske agenda, så ressourcer og engagement følger med forpligtelserne. Samlet set kræver en vellykket implementering både tekniske løsninger, organisatorisk forankring og et vedvarende fokus på at udvikle kompetencer og processer, så de nye krav ikke blot bliver et administrativt projekt, men en integreret del af forretningen.

Teknologiske værktøjer til ESG-rapportering

Teknologiske værktøjer spiller en stadig større rolle i arbejdet med ESG-rapportering, hvor både datamængde og kompleksitet er steget markant som følge af de nye lovkrav. Mange finansielle aktører benytter i dag avancerede softwareløsninger, der kan automatisere indsamling, validering og rapportering af ESG-data på tværs af organisationen.

Eksempler på sådanne værktøjer inkluderer dedikerede ESG-platforme, der integrerer med eksisterende systemer, samt AI-drevne analyseværktøjer, der kan identificere risici og muligheder på baggrund af store datasæt.

Desuden anvendes cloud-baserede løsninger til sikker lagring og deling af data, hvilket letter samarbejdet med eksterne partnere og sikrer sporbarhed. Valget af de rette teknologiske værktøjer er afgørende for at kunne leve op til rapporteringskravene og samtidig opnå effektivitet, kvalitet og transparens i ESG-arbejdet.

Konsekvenser for konkurrenceevne og omdømme

De nye krav til ESG-rapportering får direkte betydning for finansielle aktørers konkurrenceevne og omdømme. Virksomheder, der formår at integrere ESG-data effektivt i deres forretningsmodeller og rapporteringspraksis, kan opnå en væsentlig fordel i markedet. Investorer, samarbejdspartnere og kunder lægger i stigende grad vægt på gennemsigtighed og ansvarlighed, hvilket betyder, at veldokumenteret ESG-rapportering kan styrke tilliden og tiltrække nye forretningsmuligheder.

Omvendt risikerer aktører, der ikke lever op til kravene, at tabe terræn til mere proaktive konkurrenter og pådrage sig negativ opmærksomhed fra både myndigheder og offentligheden.

Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.

Mangelfuld rapportering kan desuden føre til mistillid hos interessenter og skade virksomhedens brand og langsigtede relationer. Dermed er ESG-rapportering ikke kun et spørgsmål om lovoverholdelse, men i høj grad også om at sikre sin position i et marked, hvor bæredygtighed og troværdighed er blevet centrale konkurrenceparametre.

Fremtidsperspektiver og næste skridt for branchen

Fremadrettet står finanssektoren over for en fortsat udvikling af ESG-rapportering, hvor både lovgivning og markedsforventninger forventes at blive endnu mere ambitiøse. Forventningen er, at kravene vil udvides til flere aktører og dække et bredere spektrum af bæredygtighedsparametre, hvilket vil kræve løbende tilpasning af interne processer og systemer.

Samtidig vil øget fokus på transparens og datakvalitet stille større krav til samarbejde på tværs af værdikæden – både internt i organisationerne og eksternt med kunder, partnere og myndigheder.

Branchen bør derfor allerede nu investere i kompetenceudvikling, digitale løsninger og stærke governance-strukturer for effektivt at kunne håndtere de kommende krav. På længere sigt vil de virksomheder, der formår at integrere ESG-strategier i kerneforretningen og rapporteringen, opnå en konkurrencefordel samt styrke deres position i forhold til både investorer og samfundets forventninger.