Crowdfunding-platforme: Juridiske faldgruber og muligheder

Crowdfunding har på få år revolutioneret måden, hvorpå iværksættere, kunstnere og foreninger kan rejse kapital og engagere et bredt publikum i deres projekter. Ved at udnytte digitale platforme kan både små og store idéer nu få liv med støtte fra hundredvis eller tusindvis af individuelle bidragsydere. Denne demokratisering af finansiering har åbnet op for nye muligheder, men har samtidig bragt en række juridiske spørgsmål og udfordringer med sig.

Bag den tilsyneladende enkle idé om at samle penge ind via internettet gemmer der sig nemlig et komplekst landskab af regler, kontraktforhold og potentielle risici. Både projektstartere, platforme og bidragsydere skal navigere i et felt, hvor lovgivning og praksis stadig er under udvikling – ikke mindst på tværs af landegrænser i EU og i takt med nye teknologiske muligheder.

I denne artikel ser vi nærmere på de juridiske faldgruber og muligheder, der kendetegner crowdfunding-platforme i Danmark og EU. Vi dykker ned i historien bag fænomenet, gennemgår de forskellige typer af crowdfunding, og belyser de centrale juridiske problemstillinger, som alle aktører bør kende til, før de kaster sig ud i et crowdfunding-projekt.

Historien bag crowdfunding og dets udbredelse

Crowdfunding har sine rødder i det 18. og 19. århundredes kollektive finansieringsinitiativer, men det moderne fænomen tog først fart med internettets udbredelse i begyndelsen af 2000’erne. Den digitale crowdfunding opstod som en reaktion på ønsket om at demokratisere adgangen til kapital og muliggøre finansiering af projekter, som traditionelle banker eller investorer ofte ikke ville støtte.

Platforme som Kickstarter og Indiegogo blev pionerer i at samle små bidrag fra mange enkeltpersoner, hvilket gjorde det muligt for iværksættere, kunstnere og opfindere at realisere deres idéer.

Siden da er crowdfunding vokset eksplosivt – både i omfang og geografi – og har fundet anvendelse inden for alt fra socialt iværksætteri til ejendomsinvesteringer og startups. Denne udvikling har betydet, at crowdfunding i dag spiller en væsentlig rolle som alternativ finansieringsform, ikke kun i USA, men også i Europa og Danmark, hvor flere platforme og aktører løbende vinder frem.

Typer af crowdfunding og deres juridiske særtræk

Crowdfunding kan overordnet inddeles i fire hovedtyper, som hver især har forskellige juridiske særtræk: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding). Ved donationsbaseret crowdfunding yder bidragsyderne støtte uden at forvente modydelser, hvilket typisk ikke udløser skatte- eller forbrugerretlige problemstillinger, men dog kan være underlagt regler om indsamling af midler.

Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragsyderne modtager en form for belønning, eksempelvis et produkt eller en service, hvilket juridisk kan sidestilles med et køb og derfor er omfattet af køberbeskyttelse og forbrugeraftaleloven.

Lånebaseret crowdfunding involverer udlån fra mange privatpersoner til projektstarteren, hvilket rejser spørgsmål om kreditformidling, krav til gennemsigtighed, og i visse tilfælde tilladelseskrav fra Finanstilsynet.

Investeringsbaseret crowdfunding betyder, at bidragsyderne opnår ejerandele i virksomheden, og denne type er ofte underlagt de finansielle regler om værdipapirer, investorbeskyttelse og informationspligt. Det er derfor væsentligt, at både platforme, projektstartere og investorer er opmærksomme på, hvilken type crowdfunding der anvendes, da de juridiske krav og risici varierer betydeligt.

Regulering af crowdfunding-platforme i Danmark og EU

Reguleringen af crowdfunding-platforme i Danmark og EU er blevet markant styrket de senere år for at sikre både investorer og projektindehavere bedre beskyttelse. I Danmark er crowdfunding-platforme underlagt forskellige regelsæt afhængigt af, hvilken type crowdfunding der udbydes—særligt skelnes der mellem donations-, reward-, låne- og investeringsbaseret crowdfunding.

Særligt for investeringsbaseret crowdfunding indførte EU i november 2021 en fælles forordning, “European Crowdfunding Service Providers Regulation” (ECSPR), som har til formål at harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene.

Ifølge ECSPR skal platforme opnå en særlig tilladelse, overholde krav til gennemsigtighed, håndtere interessekonflikter og sikre passende information til investorer, blandt andet om risici og gebyrer.

Den danske Finanstilsyn fører tilsyn med platforme, der opererer under ECSPR, og har desuden udarbejdet nationale retningslinjer for at supplere EU-reguleringen, især hvor der ikke foreligger harmoniserede regler for eksempelvis donationsbaseret crowdfunding. Samlet set betyder reguleringen, at det juridiske landskab for crowdfunding-platforme er blevet mere komplekst, men også mere trygt for brugerne, og det stiller store krav til platformenes overholdelse af både nationale og europæiske regler.

Kontraktforhold mellem platform, projektstarter og bidragsydere

Kontraktforholdene mellem crowdfunding-platformen, projektstarteren og bidragsyderne er ofte komplekse og varierer afhængigt af platformens forretningsmodel og den valgte crowdfunding-type. Typisk fungerer platformen som formidler og tilbyder en digital infrastruktur, hvor projektstarteren kan præsentere sit projekt, og bidragsyderne kan yde økonomisk støtte.

Det er almindeligt, at der indgås separate aftaler: mellem platform og projektstarter samt mellem platform og bidragsyder.

Aftalen mellem platformen og projektstarteren regulerer vilkårene for projektets optagelse, udbetaling af midler og eventuelle gebyrer, mens aftalen mellem platformen og bidragsyderne ofte omfatter retningslinjer for betaling, tilbagebetaling og ansvar ved projektets gennemførelse eller eventuelle misligholdelse.

I mange tilfælde eksisterer der ikke et egentligt kontraktforhold direkte mellem projektstarteren og bidragsyderne, hvilket kan skabe usikkerhed om rettigheder og forpligtelser, særligt hvis projektet ikke realiseres som forventet. Det er derfor væsentligt, at alle parter sætter sig grundigt ind i de vilkår, der gælder på den konkrete platform, og at der udvises gennemsigtighed omkring ansvarsfordeling og forventninger.

Få mere information om Ulrich Hejle her.

Skattemæssige aspekter og rapporteringskrav

Når det gælder crowdfunding, er de skattemæssige aspekter og rapporteringskrav væsentlige forhold, som både projektstartere og bidragsydere skal være opmærksomme på. For projektstarteren kan modtagne bidrag i mange tilfælde betragtes som skattepligtig indkomst, afhængigt af crowdfunding-typen og formålet med midlerne.

Hvis der for eksempel ydes modydelser, som ved reward- eller equity-baseret crowdfunding, vil skattemyndighederne ofte anse det som erhvervsmæssig aktivitet, hvilket udløser både skatte- og momspligt.

• Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Gaver kan dog i visse tilfælde være undtaget, men også her gælder særlige regler og grænser for afgiftspligt. For bidragsydere kan investeringer gennem crowdfunding-platforme medføre krav om oplysning af afkast eller gevinst i selvangivelsen, og eventuelle tab kan i nogle tilfælde fradrages.

Desuden er crowdfunding-platformene i stigende grad underlagt rapporteringspligter til skattemyndighederne, herunder indberetning af transaktioner og identifikation af brugere, i overensstemmelse med både nationale og EU-retlige regler om bl.a. hvidvask og skatteunddragelse. Det anbefales derfor, at både projektstartere og investorer orienterer sig grundigt om de gældende skatteforhold og rapporteringskrav, før de engagerer sig i crowdfunding.

Risici og ansvar ved mislykkede projekter

Når det kommer til crowdfunding, er et af de mest omdiskuterede emner de risici og det ansvar, som opstår, når et projekt mislykkes – enten fordi målet for finansieringen ikke nås, eller fordi projektet ikke leverer det lovede resultat.

For bidragsyderne indebærer deltagelse i crowdfunding en iboende risiko, da der som udgangspunkt ikke er nogen garanti for, at projektet bliver gennemført, eller at man får den forventede belønning eller ydelse.

I mange tilfælde fraskriver både crowdfunding-platformen og projektstarteren sig et direkte ansvar over for bidragsyderne, hvilket betyder, at man som bidragsyder reelt kan risikere at miste hele sit bidrag uden mulighed for kompensation.

Juridisk set er det derfor afgørende, at man som bidragsyder læser de vilkår og betingelser, der gælder for den konkrete platform, da disse ofte specificerer, hvorvidt der er tale om en donation, et køb eller en investering, og hvilke rettigheder man har i tilfælde af projektets fiasko.

For projektstarteren kan der også være betydelige risici – både økonomisk og juridisk – hvis projektet ikke gennemføres som lovet, især hvis vilkårene ikke er tydeligt kommunikeret, eller hvis der er tale om investeringbaseret crowdfunding, hvor investorer kan forfølge erstatningskrav.

Platformene forsøger typisk at minimere deres ansvar ved at fungere som formidlere snarere end som egentlige parter i aftalen mellem projektstarter og bidragsyder, men i nogle tilfælde kan de alligevel blive draget til ansvar, eksempelvis hvis de har undladt at oplyse om væsentlige risici eller ikke har levet op til deres forpligtelser omkring due diligence.

Det danske og europæiske regelsæt søger at beskytte både bidragsydere og projektstartere gennem krav om gennemsigtighed og information, men i praksis placeres en stor del af risikoen stadig hos bidragsyderne. Derfor er det vigtigt, at alle aktører – både platforme, projektstartere og bidragsydere – er bevidste om de potentielle faldgruber og tager de nødvendige forholdsregler, før de engagerer sig i et crowdfundingprojekt.

Fremtidsperspektiver og innovative muligheder for crowdfunding

Crowdfunding står over for en spændende udvikling, hvor teknologiske fremskridt og nye forretningsmodeller åbner op for innovative muligheder. Fremadrettet forventes det, at blockchain og smarte kontrakter kan øge gennemsigtigheden og reducere administrationen i forbindelse med investeringer og overførsel af midler.

Samtidig ser vi en stigende interesse for såkaldt “crowdinvesting”, hvor investorer får ejerandele i projekter eller virksomheder, hvilket potentielt kan demokratisere adgangen til kapital og skabe nye vækstlag i erhvervslivet.

Desuden vil EU’s fælles rammevilkår for crowdfunding-platforme, som trådte i kraft i 2021, sandsynligvis fremme grænseoverskridende investeringer og styrke beskyttelsen af både projektstartere og investorer. Endelig kan integrationen af kunstig intelligens og dataanalyse på platformene bidrage til bedre risikovurdering og mere målrettede kampagner, hvilket kan gøre crowdfunding endnu mere attraktivt og effektivt som finansieringskilde i fremtiden.