Mifid ii fem år efter: Har eu-reguleringen ændret finansmarkederne?

Fem år er gået, siden EU’s omfattende finansregulering, Mifid II, trådte i kraft. Dengang blev direktivet lanceret med ambitionen om at skabe mere gennemsigtige, sikre og effektive finansmarkeder i Europa. Reguleringen blev præsenteret som et nødvendigt svar på finanskrisen og de udfordringer, som globaliseringen og teknologiske fremskridt havde medført for både investorer, banker og finansielle institutioner.

I dag står vi med muligheden for at gøre status: Har Mifid II indfriet sine løfter om øget gennemsigtighed og stærkere investorbeskyttelse? Hvordan har reguleringen påvirket de finansielle aktører, og har den banet vejen for nye teknologier og forretningsmodeller? Artiklen her undersøger, hvordan Mifid II har formet de europæiske finansmarkeder, hvilke konsekvenser det har haft for branchen, og hvilke udfordringer og muligheder der tegner sig for fremtidens finansregulering i EU.

Baggrunden for Mifid II og formålet med reguleringen

MiFID II, der trådte i kraft i januar 2018, blev indført som en reaktion på finanskrisen i 2008 og de efterfølgende afsløringer af markedsfejl og manglende tillid til det finansielle system. Reguleringen er en opdatering og udvidelse af den oprindelige MiFID-direktiv fra 2007 og har til formål at styrke gennemsigtigheden og beskytte investorer på de europæiske finansmarkeder.

Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.

Med MiFID II ønskede EU-lovgiverne at modvirke uigennemsigtige handelsformer, reducere interessekonflikter og sikre, at finansielle produkter sælges på en måde, der tager hensyn til kundernes behov og risikoprofil.

Få mere info om Ulrich Hejle her.

Samtidig skulle reguleringen skabe mere ensartede rammer for finansielle aktører på tværs af medlemslandene og understøtte et velfungerende, effektivt og stabilt kapitalmarked i EU. Baggrunden for MiFID II er således forankret i et ønske om at genoprette tilliden til finanssektoren og sikre, at markederne fungerer til gavn for både investorer og samfundet som helhed.

Gennemsigtighed og investorbeskyttelse – er målene nået?

Fem år efter implementeringen af Mifid II er det tydeligt, at reguleringen har haft en betydelig effekt på gennemsigtigheden i de europæiske finansmarkeder. Kravene til detaljeret rapportering af handler og større åbenhed om handelsdata har gjort det lettere for både private og professionelle investorer at få indsigt i priser og handelsvilkår.

Dette har bidraget til en mere fair og effektiv prissætning af finansielle instrumenter.

Samtidig er investorbeskyttelsen styrket gennem skærpede krav til rådgivning, oplysningspligt og produktstyring, hvilket har mindsket risikoen for misvisende eller utilstrækkelig information. Dog har implementeringen også afsløret udfordringer, blandt andet øget kompleksitet og omkostninger for både udbydere og investorer.

Flere aktører peger desuden på, at informationsmængden kan virke overvældende for mindre investorer, hvilket kan gå ud over det tiltænkte mål om bedre beskyttelse. Overordnet set er målene omkring øget gennemsigtighed og styrket investorbeskyttelse nået i betydeligt omfang, men det er stadig et åbent spørgsmål, om balancen mellem reguleringens fordele og ulemper er fuldt optimal.

Finansielle aktører under pres – konsekvenser for banker og børser

Indførelsen af Mifid II har haft markante konsekvenser for de finansielle aktører, ikke mindst banker og børser, som i de seneste fem år har været under betydeligt pres for at tilpasse sig de nye krav. For bankerne har reguleringen betydet øgede administrative byrder og omkostninger, da de nu skal indsamle, rapportere og offentliggøre langt mere detaljerede oplysninger om handelsaktiviteter, gebyrer og kommissioner.

Dette har ført til en professionalisering af compliance-funktionerne, men også til, at mindre banker og formidlere har haft svært ved at følge med og i nogle tilfælde er blevet presset ud af markedet.

Samtidig har de skærpede krav til transparens og best execution reduceret bankernes muligheder for at opnå indtjening på handelsaktiviteter, særligt på områder som aktiehandel, hvor margins er blevet mindre.

På børserne har Mifid II medført øget konkurrence fra alternative handelsplatforme (MTF’er og OTF’er), som i kraft af reguleringens ønske om at fremme open access og prisgennemsigtighed har kunnet tage markedsandele fra de traditionelle børser.

Det har medført et pres på børsers forretningsmodeller, hvor indtægter fra markedsdata og transaktionsgebyrer er blevet udfordret, og hvor behovet for teknologiske investeringer er steget markant. Samtidig har fragmentationen af handelspladser ført til en mere kompleks markedsstruktur, hvilket fordrer yderligere investeringer i infrastruktur og overvågning hos både banker og børser. Alt i alt har Mifid II bidraget til at skubbe de etablerede aktører ud i et kapløb om compliance, effektivisering og innovation, hvor kun de mest omstillingsparate og ressourcestærke aktører kan forvente at trives i det nye reguleringsmiljø.

Innovation, teknologi og nye forretningsmodeller

Mifid II har accelereret innovation og teknologisk udvikling i finanssektoren ved at stille nye krav til transparens, datahåndtering og rapportering. Særligt har reguleringen banet vejen for fremkomsten af fintech-virksomheder, der udnytter digitale løsninger til at levere investeringstjenester på nye måder.

Kravet om at rapportere handler i realtid og tilgængeliggøre data har øget behovet for avancerede IT-systemer og automatiserede processer. Samtidig har reguleringen ført til opblomstringen af nye forretningsmodeller, eksempelvis handelsplatforme, der matcher købere og sælgere uden om de traditionelle børser, samt uafhængige analyseleverandører, som tilbyder investorer mere objektiv rådgivning.

Dette har både øget konkurrencen og sat skub i digitaliseringen, men har også skabt udfordringer for mindre aktører, som kan have svært ved at følge med de teknologiske krav og omkostninger. Overordnet har Mifid II derfor været en væsentlig drivkraft for innovation og teknologisk fornyelse i de europæiske finansmarkeder.

Fremtiden for europæisk finansregulering

Fem år efter implementeringen af Mifid II står det klart, at europæisk finansregulering fortsat er i bevægelse, og at fremtiden rummer både muligheder og udfordringer. EU-Kommissionen har allerede igangsat en revision af de eksisterende regler med henblik på at forenkle visse krav og sikre, at reguleringen følger med den teknologiske udvikling og globale markedstendenser.

Digitalisering, fremkomsten af nye aktører som fintech-virksomheder og øget brug af kunstig intelligens nødvendiggør løbende tilpasninger af regelsættet for at beskytte investorer og sikre et velfungerende marked.

Samtidig arbejdes der på at styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser og harmonisere reguleringen på tværs af medlemslandene.

I de kommende år forventes bæredygtighed og ESG-krav at spille en stadig større rolle, hvilket vil stille nye krav til både virksomheder og myndigheder. Alt i alt peger udviklingen på en mere dynamisk og fleksibel reguleringsramme, hvor balancen mellem investorbeskyttelse, effektivitet og innovation bliver afgørende for Europas position på de globale finansmarkeder.