Nye regler for bæredygtige investeringer: Hvad betyder eu’s taksonomi for danske virksomheder?

Bæredygtige investeringer er blevet et nøgleord for både erhvervslivet og investorer i takt med den stigende fokus på klima, miljø og samfundsansvar. I denne udvikling spiller EU’s nye taksonomi for bæredygtige aktiviteter en central rolle, da den sætter fælles standarder for, hvornår en økonomisk aktivitet reelt kan betegnes som bæredygtig. Men hvad betyder disse nye regler for danske virksomheder, og hvordan skal de navigere i det nye landskab?

Med introduktionen af EU’s taksonomi stilles der nu skærpede krav til gennemsigtighed og dokumentation, som vil påvirke både store og små virksomheder i Danmark. For mange er det et komplekst regelsæt, der både åbner døre til nye muligheder, men som også stiller store krav til omstilling og rapportering. I denne artikel gennemgår vi baggrunden for de nye regler, forklarer, hvordan taksonomien fungerer, og ser nærmere på, hvad danske virksomheder konkret skal forholde sig til. Samtidig belyser vi de muligheder og udfordringer, som følger med, og giver praktiske råd til, hvordan virksomheder bedst forbereder sig på fremtiden med EU’s taksonomi.

Baggrunden for EU’s taksonomi: Hvorfor nye regler for bæredygtige investeringer?

I de senere år er bæredygtighed blevet et centralt tema i både erhvervsliv og samfundsdebatten, ikke mindst på grund af de voksende udfordringer med klimaforandringer, tab af biodiversitet og ressourceknaphed. Investeringerne spiller en afgørende rolle i at drive omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund, men indtil for nylig har der manglet fælles standarder for, hvad der egentlig kan betegnes som “bæredygtige” aktiviteter.

Det har skabt risiko for såkaldt greenwashing, hvor virksomheder og investorer præsenterer deres aktiviteter som grønnere, end de reelt er.

For at imødegå dette behov for gennemsigtighed og ensartede rammer, har EU vedtaget taksonomien – et klassificeringssystem, der skal definere, hvilke økonomiske aktiviteter der kan regnes som bæredygtige.

Formålet er at styre kapitalstrømme i retning af projekter og virksomheder, der bidrager til EU’s klima- og miljømål, og dermed understøtte den grønne omstilling på tværs af medlemslandene. De nye regler skal altså sikre, at investeringer faktisk har en positiv effekt på miljø og klima, samtidig med at de skaber klarhed for både virksomheder, investorer og forbrugere.

Hvad indeholder EU’s taksonomi, og hvordan fungerer den i praksis?

EU’s taksonomi er et klassificeringssystem, der fastlægger fælles kriterier for, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig. Formålet er at skabe et fælles sprog og større gennemsigtighed om bæredygtighed på tværs af EU-landene.

Taksonomien indeholder seks miljømål, herunder begrænsning af klimaforandringer, tilpasning til klimaforandringer, bæredygtig anvendelse af vand- og havressourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

For at en aktivitet kan klassificeres som bæredygtig, skal den bidrage væsentligt til mindst ét af disse mål uden at skade de øvrige (“do no significant harm”) og desuden overholde visse sociale minimumsstandarder.

I praksis betyder det, at virksomheder skal vurdere og rapportere, hvor stor en del af deres aktiviteter, omsætning og investeringer der lever op til taksonomiens krav. Dette sker via detaljerede tekniske kriterier, som gradvist bliver udbygget. Taksonomien fungerer dermed som et værktøj for både virksomheder og investorer til at identificere og fremme bæredygtige aktiviteter og investeringer.

Konkrete krav til danske virksomheder: Hvem er omfattet, og hvad skal rapporteres?

EU’s taksonomi stiller klare krav til store danske virksomheder og finansielle aktører, der er omfattet af regnskabsklasse D (store børsnoterede selskaber samt visse store virksomheder og koncerner). Disse virksomheder skal årligt rapportere om, hvor stor en andel af deres omsætning, investeringer (CAPEX) og driftsudgifter (OPEX) der kan kategoriseres som bæredygtige i henhold til taksonomiens kriterier.

Rapporteringskravet indebærer, at virksomhederne skal vurdere, i hvilket omfang deres aktiviteter lever op til de tekniske screeningskriterier for miljømæssig bæredygtighed, herunder betydningsfuld påvirkning på klima, vand, biodiversitet og cirkulær økonomi.

Derudover skal virksomhederne dokumentere, hvordan de lever op til princippet om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål samt overholde visse minimumskrav til sociale rettigheder. Mindre virksomheder kan i første omgang undtages, men vil på sigt også blive omfattet som følge af kommende EU-lovgivning. For mange danske virksomheder betyder taksonomien derfor et øget behov for dataindsamling, dokumentation og gennemsigtighed i rapporteringen om bæredygtighedsforhold.

• Her finder du mere information om Ulrich Hejle.

Muligheder og udfordringer for danske virksomheder i den grønne omstilling

Indførelsen af EU’s taksonomi åbner både nye muligheder og stiller danske virksomheder over for en række udfordringer i den grønne omstilling. På den ene side kan virksomheder, der formår at leve op til de nye bæredygtighedskrav, få lettere adgang til grøn finansiering og tiltrække investorer, der efterspørger dokumenterbare, bæredygtige forretningsmodeller.

Det kan styrke virksomhedens konkurrenceevne, især på eksportmarkeder, hvor bæredygtighed i stigende grad er et købsparameter. Samtidig kan proaktiv tilpasning til taksonomien skabe grundlag for innovation, udvikling af nye produkter og forretningsmodeller med et grønt aftryk.

På den anden side kan taksonomiens omfattende rapporteringskrav og behovet for at indsamle og dokumentere bæredygtighedsdata udgøre en betydelig administrativ byrde – særligt for små og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis har ressourcerne til at håndtere komplekse rapporteringssystemer.

Usikkerhed om fortolkning af reglerne og løbende opdateringer kan desuden skabe udfordringer i forhold til planlægning og implementering. Overordnet set bliver evnen til at omstille sig, investere i kompetencer og etablere effektive processer for bæredygtighedsrapportering afgørende for, hvordan danske virksomheder kan udnytte de muligheder, som taksonomien bringer, og samtidig håndtere de medfølgende udfordringer.

Sådan påvirker taksonomien investeringsklimaet i Danmark

Indførelsen af EU’s taksonomi har markant ændret investeringsklimaet i Danmark ved at skabe en mere ensartet og gennemsigtig ramme for, hvad der kan betegnes som bæredygtige investeringer. For investorer betyder det, at de får et fælles sprog og et objektivt grundlag for at vurdere virksomhedernes grønne tiltag, hvilket mindsker risikoen for greenwashing og øger tilliden til markedet for bæredygtige investeringer.

For de danske virksomheder, der lever op til taksonomiens krav, åbner det nye muligheder for at tiltrække kapital, da flere investorer – både institutionelle og private – i stigende grad efterspørger dokumenteret bæredygtighed.

Samtidig skærper taksonomien konkurrencen, idet virksomheder, der ikke kan dokumentere deres bæredygtige aktiviteter, risikerer at blive fravalgt af investorer og banker, som i stigende grad integrerer taksonomiens kriterier i deres kredit- og investeringsbeslutninger.

Dette presser særligt de små og mellemstore virksomheder, der kan opleve, at adgangen til finansiering bliver mere udfordrende, hvis de ikke formår at tilpasse sig de nye krav.

På makroøkonomisk niveau vurderes det, at taksonomien kan accelerere den grønne omstilling i Danmark, fordi kapitalen i højere grad kanaliseres mod bæredygtige projekter og forretningsmodeller. Samtidig skaber de nye krav behov for øget transparens og rapportering, hvilket på sigt kan styrke Danmarks position som et grønt foregangsland, men også stiller større krav til virksomheders dokumentation og samarbejde med finansielle aktører. Samlet set medfører taksonomien både muligheder og udfordringer for det danske investeringsklima, men den sender et klart signal om, at bæredygtighed fremover bliver en afgørende konkurrenceparameter på tværs af brancher.

Praktiske råd: Sådan forbereder din virksomhed sig på de nye regler

For at sikre, at din virksomhed er klar til at leve op til de nye krav i EU’s taksonomi, er det vigtigt at starte forberedelserne i god tid. Først og fremmest bør virksomheden foretage en grundig kortlægning af sine aktiviteter for at identificere, hvilke forretningsområder der er omfattet af taksonomiens krav.

Dernæst er det en god idé at styrke den interne kapacitet inden for bæredygtighed – for eksempel ved at uddanne relevante medarbejdere eller inddrage eksterne rådgivere. Det kan også være nødvendigt at opdatere virksomhedens datainfrastruktur, så de nødvendige oplysninger om miljøpåvirkning og bæredygtighed kan indsamles og rapporteres korrekt.

Endelig bør ledelsen sikre en løbende dialog med investorer og andre interessenter for at kunne imødekomme de forventninger, der følger med de nye regler. Ved at tage disse skridt kan virksomheden ikke blot sikre overholdelse af lovgivningen, men også styrke sin position i den grønne omstilling og fremtidssikre sine forretningsmuligheder.

Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.

Fremtiden for bæredygtige investeringer – hvad kan vi forvente?

Fremtiden for bæredygtige investeringer tegner sig allerede nu som et område i hastig udvikling, hvor både lovgivning, investorpræferencer og teknologiske løsninger spiller en afgørende rolle. Med EU’s taksonomi som katalysator forventes det, at bæredygtighedskravene vil blive løbende strammet og udbredt til flere sektorer og virksomhedsstørrelser i de kommende år.

Dette kan føre til øget gennemsigtighed, hvor investorer får bedre mulighed for at vurdere, hvilke virksomheder der reelt arbejder målrettet med grøn omstilling.

Samtidig vil virksomheder, der formår at tilpasse sig og dokumentere deres bæredygtige aktiviteter, sandsynligvis opleve lettere adgang til kapital og styrket konkurrenceevne – både på det danske og europæiske marked.

Vi kan også forvente, at efterspørgslen på bæredygtige investeringsmuligheder vil fortsætte med at stige, drevet af både lovgivning og forbrugernes øgede fokus på klima og ansvarlighed. På længere sigt vil bæredygtige investeringer sandsynligvis bevæge sig fra at være et nicheområde til at blive en integreret del af den finansielle sektor, hvor krav om grøn omstilling kommer til at præge hele værdikæden.