Nye regler for esg-rapportering: Hvad betyder de for finansielle institutioner?

I takt med at bæredygtighed og ansvarlig forretningsførelse får stadigt større betydning på de finansielle markeder, har nye regler for ESG-rapportering (Environmental, Social & Governance) set dagens lys. Særligt for finansielle institutioner – som banker, investeringsselskaber og kapitalforvaltere – betyder de nye krav, at der skal tænkes i nye processer, systemer og samarbejder for at efterleve både regulatoriske forventninger og markedets krav om øget transparens.

Denne artikel giver et overblik over, hvad de nye ESG-rapporteringsregler indebærer, og hvordan de påvirker finanssektoren. Vi dykker ned i, hvilke krav der stilles, hvordan implementeringen foregår i praksis, og hvilke udfordringer og muligheder rapporteringen bringer med sig. Artiklen ser også nærmere på, hvordan ESG-rapportering kan styrke risikostyring og forretning, samt hvordan teknologiske løsninger baner vejen for innovation på området. Endelig kaster vi et blik på fremtidens forventede udvikling inden for ESG-regulering – og hvad den kommer til at betyde for finansielle aktører.

Baggrunden for de nye ESG-rapporteringsregler

I de senere år er der kommet et øget globalt fokus på bæredygtighed, klimaansvar og sociale forhold, hvilket har skabt et pres for mere gennemsigtighed og ansvarlighed i erhvervslivet – ikke mindst inden for den finansielle sektor.

EU har som svar på dette introduceret en række nye ESG-rapporteringsregler, bl.a. gennem Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR).

Formålet med disse regler er at sikre, at virksomheder – og især finansielle institutioner – systematisk indsamler, vurderer og offentliggør data om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Dette skal gøre det lettere for investorer, kunder og myndigheder at sammenligne virksomhedernes bæredygtighedsindsats og træffe mere informerede beslutninger. Udviklingen af reglerne udspringer desuden af et ønske om at kanalisere kapital mod mere bæredygtige aktiviteter og understøtte EU’s ambition om klimaneutralitet. Dermed danner de nye krav en ramme for en mere ansvarlig og gennemsigtig finansiel sektor, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.

Hvilke krav stilles til finansielle institutioner?

De nye ESG-rapporteringsregler stiller en række specifikke krav til finansielle institutioner, som både omfatter banker, investeringsfonde, pensionskasser og forsikringsselskaber. Institutionerne skal nu årligt offentliggøre detaljerede oplysninger om deres påvirkning på miljø, sociale forhold og ledelsespraksis – de såkaldte ESG-faktorer.

Kravene indebærer blandt andet, at institutterne skal indsamle, analysere og rapportere data om eksempelvis CO2-udledning, mangfoldighed og inklusion, samt bestyrelsens sammensætning og arbejdet med etik og antikorruption.

Desuden skal rapporteringen følge standardiserede rammer, som eksempelvis EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Det betyder, at institutionerne ikke blot skal dokumentere deres egne aktiviteter, men også forholde sig til, hvordan deres investeringer og udlån påvirker bæredygtighed på tværs af værdikæden.

Endelig indføres der krav om, at rapporterne skal revideres af en uafhængig tredjepart, hvilket stiller større krav til datakvalitet og transparens. Samlet set betyder de nye regler, at finansielle institutioner står overfor en markant udvidelse af deres rapporteringspligt, som kræver nye processer, systemer og kompetencer.

Implementering i praksis: Sådan griber banker og investeringsfonde opgaven an

For at leve op til de nye ESG-rapporteringskrav har både banker og investeringsfonde travlt med at tilpasse deres interne processer og strukturer. Mange finansielle institutioner har nedsat dedikerede ESG-teams, der arbejder på tværs af afdelinger for at sikre, at data om miljø, sociale forhold og ledelse indsamles, valideres og rapporteres korrekt.

Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.

Det indebærer ofte tæt samarbejde med både eksterne dataleverandører og porteføljeselskaber for at få adgang til relevante oplysninger.

Samtidig investeres der i nye IT-systemer, der kan understøtte automatisering af dataindsamling og rapportering. Implementeringen betyder også, at ESG-kompetencer opprioriteres i organisationen, og at medarbejdere opkvalificeres gennem træning og kurser. Endelig har flere banker og fonde valgt at integrere ESG-hensyn i deres investeringsbeslutninger og kreditvurderinger for at sikre, at rapporteringen ikke blot bliver en compliance-øvelse, men også bidrager til værdiskabelse og risikostyring.

Dataindsamling og rapporteringsudfordringer

En af de største udfordringer for finansielle institutioner i forbindelse med de nye ESG-rapporteringsregler er at sikre adgang til pålidelige og konsistente data. Ofte skal data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold indsamles fra mange forskellige kilder – både interne systemer og eksterne samarbejdspartnere eller porteføljeselskaber.

Dette kan være forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder, især når det gælder indirekte investeringer, hvor data ikke nødvendigvis er tilgængelige eller standardiserede.

Derudover stiller de nye regler krav om detaljerede og sammenlignelige oplysninger, hvilket fordrer, at institutionerne udvikler nye processer for datavalidering og kvalitetssikring. Endelig kan løbende ændringer i rapporteringsstandarderne og forskelle på tværs af lande skabe yderligere kompleksitet i rapporteringsarbejdet, hvilket betyder, at virksomhederne skal investere i både kompetencer og systemer for at kunne leve op til kravene.

ESG-rapporteringens betydning for risikostyring og forretning

ESG-rapportering har fået en væsentlig rolle i finansielle institutioners risikostyring og forretningsstrategi. De nye rapporteringskrav betyder, at banker og investeringsfonde i højere grad skal identificere, vurdere og håndtere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på linje med traditionelle finansielle risici.

Ved at integrere ESG-data i risikovurderingen får institutionerne et mere nuanceret billede af potentielle trusler, såsom klimarelaterede risici, regulatoriske ændringer eller omdømmemæssige udfordringer, som kan påvirke porteføljer og investeringsbeslutninger.

• Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.

Samtidig kan systematisk ESG-rapportering skabe forretningsmæssige muligheder, da transparens og ansvarlighed styrker tilliden blandt investorer og kunder. ESG-rapportering understøtter derfor både robust risikostyring og positionerer institutionerne konkurrencedygtigt i et marked, hvor bæredygtighed får stadigt større betydning.

Kunde- og investorforventninger til transparens

Kunder og investorer stiller i stigende grad krav om gennemsigtighed, når det gælder finansielle institutioners arbejde med ESG. Forventningerne rækker ud over blot at overholde lovgivningen; mange efterspørger detaljeret og pålidelig information om, hvordan institutionerne håndterer klimaaftryk, sociale forhold og god selskabsledelse.

Det handler både om at kunne dokumentere konkrete resultater og om at vise, hvordan ESG-integreres i forretningsstrategien. Særligt investorer ser transparens som en forudsætning for at kunne vurdere risici og muligheder i deres porteføljer, mens kunder i højere grad vælger samarbejdspartnere, der kan dokumentere ansvarlighed gennem åben rapportering.

Manglende åbenhed kan derfor føre til tab af tillid og omdømme, mens gennemsigtig ESG-rapportering styrker relationen til både kunder og investorer – og kan blive et konkurrenceparameter i en branche, hvor kravene til ansvarlighed konstant skærpes.

Teknologiske løsninger og innovation inden for ESG-rapportering

Teknologiske løsninger spiller en stadig større rolle i finansielle institutioners arbejde med ESG-rapportering. Nye digitale værktøjer og platformsbaserede systemer gør det muligt at automatisere dataindsamling, strukturere komplekse datasæt og integrere ESG-målepunkter direkte i de eksisterende rapporteringssystemer. Kunstig intelligens og machine learning anvendes bl.a. til at analysere store mængder ESG-data, identificere risici og mønstre samt generere rapporter, der lever op til de skærpede lovkrav.

Samtidig udvikles der innovative løsninger, som kan indsamle data fra tredjepartsleverandører og sikre sporbarhed samt transparens i hele værdikæden.

For finansielle institutioner betyder dette ikke blot en mere effektiv rapporteringsproces, men også øget mulighed for at omsætte ESG-data til forretningsindsigt og styrke beslutningsgrundlaget. Automatisering og digitalisering reducerer desuden risikoen for fejl og letter den løbende tilpasning til nye regulatoriske krav. Dermed bliver teknologisk innovation en central forudsætning for at kunne håndtere de voksende krav til ESG-rapportering.

Fremtidsperspektiver: Hvordan kan reglerne udvikle sig?

Fremadrettet forventes det, at reglerne for ESG-rapportering vil blive både mere omfattende og detaljerede. Der er allerede tendenser til, at lovgivere på EU-niveau løbende justerer og udvider kravene, blandt andet med henblik på at inkludere flere brancher og styrke fokus på klimaaftryk, biodiversitet og sociale forhold.

For finansielle institutioner kan dette betyde øgede krav om datakvalitet, mere standardiserede rapporteringsformater samt krav om at dokumentere konkrete forbedringer og målsætninger.

Samtidig kan der opstå større krav om transparens i hele værdikæden, hvor banker og investeringsfonde ikke blot skal rapportere egne forhold, men også indsamle og vurdere ESG-data fra deres kunder og investeringsobjekter.

I takt med den teknologiske udvikling kan automatisering og digitalisering gøre det lettere at håndtere de stigende krav, men det vil også kræve konstant opdatering af både systemer og kompetencer. På længere sigt kan vi forvente, at ESG-rapportering bliver en integreret del af den finansielle regulering og forretningsmodel, hvor ansvarlighed og bæredygtighed ikke blot er et krav, men et konkurrenceparameter.